Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Placering af solcellepark og vindmøller ved Studstrup / Vosnæs

Efter min mening, er der ingen rigtig gode argumenter for placering af solceller nær Studstrup og vindmøller ved Vosnæs. Som privatperson og ikke-ekspert kan jeg lytte til dem som ved noget om vindmøller og solcelle-parker. Som beboer i området er jeg bestemt ikke begejstret for ideerne.
Vindmølle placeringen giver ikke optimal udnyttelse af den kapacitet en vindmølle af den kaliber har, der er ikke vind nok her. Derfor undrer det mig at man vil skæmme et smukt landskab med rigt fugleliv med så stor en vindmølle, og vindmøllen vil få negativ indflydelse på mange beboere i området med lys refleksioner/ støj.
Solcelleparken vil ødelægge området med lysreflektioner, støj, udsigt til landskabet med skov og strand for et af de mest beboede områder i Århus kommune som er i vækst.
Jeg har fuld forståelse for den vedvarende eneregi, og har selv solceller på taget som holder mit elforbrug langt nede, er næsten selvforsynende om sommeren. Det giver så meget mere mening at sætte solcellerne på industritage, offentlige bygninger, p-huse, hvor energien bruges og kan omsættes med det samme eller sendes ud i nettet til andre.
De foreslåede løsninger fjerner naturen, sætter dyreliv under pres, skæmmer udsigt for mange borgere, - der kan ikke være vild eller plejet natur ved en solcelle park, der skal vegetationen holdes nede, der skal hegn op, der skal rengøres, vedligeholdes etc.
Min opfordring er, at finde løsninger som ikke ødelægger den natur vi har til rådighed i kommunen. Der er allerede løsninger tilgængelige som kommer os alle til gode og ikke tilgodeser de enkelte som tjener på opsætning af vindmølle eller solceller. Århus kommune opfordres til at se langsigtet, beskyt naturen og i et større perspektiv, evt med samarbejde med andre kommuner, industrien, sportshaller m.m.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anja Ruff

Indsendt

03/09/2023 17:41

Sagsnummer

HS8584822

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00