Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

STOP STOP STOP, vindmøller ved Vosnæs er det glade vanvid. Læs her hvorfor!

Kæmpemøller ved Vosnæs! Miljøet VINDER IKKE!

Tak til Aarhus Kommune som gerne vil være deltage i kampen mod de fossile brændsler. Der er ingen lette løsninger og der er ingen tvivl om at vi alle skal deltage for at sikre en grøn fremtid.
Der er udarbejdet en temaplan og det er fint, for vi skal jo starte et sted. Ingen tvivl om at placeringer af vindmøller på land er et følsomt emne og det er der god grund til. Ingen vil have dem i deres egen baghave og det forstår jeg godt.
Aarhus Kommune skal dog være mere visionære end det temaplanen viser, for ellers ender projektet med en fiasko, men det kan reddes endnu.
Jeg er servicechef i en offshore havvindmøllepark med 152 møller, hvor vi på dage med max. produktion laver strøm til 700.000-800.000 husstande. Vindmølleparken er 90 km. fra land og gennemsnitsvinden i 90 meters højde (rotorhøjden på vindmøllen) er 9-10 ms., 300 dage om året.
Det er vel tal der taler for sig selv!
Jeg kan kun trække lidt på smilebåndet, når man vil placere 3 vindmøller på Vosnæs Gods i det der betegnes som et lavvindsområde. Disse møller vil ikke bidrage med noget der kan mærkes i det samlede KWh regnskab overhovedet.

Jeg har set NRGI´s "fantasi-beregninger" vedr. produktion og disse beregninger er direkte forkerte. De påstår at en enkelt vindmølle ved Vosnæs vil producere flere kwh pr år end de offshore vindmøller jeg refererer til.
Enhver kan jo regne ud at dette ikke har noget substans og forventningerne til vinden er taget ud fra en hjemmeside og ikke fysiske målinger!

Jeg har adgang til data fra 3000 vindmøller og har tjekket vindmøller på samme størrelse som de planlagte ved Vosnæs og den vindmølle som producerede bedst lavede 50% af det som NRGI påstår vindmøllerne ved Vosnæs kan.
Det skal lige siges at INGEN placeringer var så dårlige som dem ved Vosnæs. Altså de andre placeringer er på flade marker, bakker og steder med fri vind.

1) Hvorfor vil man placere vindmøller i et lavvindsområde med et bagland i Segalt/Løgten på 100-120 mtr og en dominerende vind fra vestlige retninger?
2) Hvordan bliver kablingen dimensioneret? Bliver det 120mm2 til kun 3 møller eller forbereder man sig til 3 møller mere, når man nu er i gang?
3) Hvilken transformator skal kablingen trækkes fra og hvem betaler for disse omkostninger?
4) Er der lavet vinddata/vindanalyser fra de sidste 5-10 år ved Vosnæs?
5) Får Vosnæs Gods 1 mill. kroner pr. installeret MW?
6) Hvordan forholder Aarhus Kommune sig til gravhøjen, at naturen er bevaringsværdig, samt at havørne og rød glente har etableret sig ved Vosnæs?

Jeg er ansat i Danmarks største leverandør af grøn energi og vi vil aldrig røre denne slags projekter med etablering af vindmøller i områder med meget lidt vind.
Det er ikke miljøet der vinder ved etablering af vindmøller ved Vosnæs, men Vosnæs Gods, får nok et boost i økonomien.
Hvis man virkeligt vil være grønne i Aarhus Kommune skal der større projekter til med mere volumen.
Hvis jeg skulle etablere vindmøller/solceller ville jeg kigge på området nord for Lisbjerg forbrændingen omkring motorvejen.
1) Der er meget få huse i området tæt på motorvejen
2) Det er tæt på Lisbjerg anlægget (infrastruktur, kabling mm.)
3) Lette tilkørselsforhold til servicering af vindmøller/solceller.
4) Vinden er MEGET mere stabil i det område, da det ikke er i bunden af en bugt som Vosnæs.
5) Forbipasserende kan se at Aarhus er en grøn kommune der kan noget andre kan lære af.
Danmark satser hardcore på offshore vindenergi. Inden 2028 skal der etableres THOR, Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Kriegers Flak, alle kæmpestore offshore vindmølleparker der kan producere energi nok til Danmarks private husstande. Det er vejen frem, da vi alle ved at vinden er mere stabil og stærkere på havet!

Jeg vil endnu engang som ekspert på området for vindenergi fraråde, at man etablerer vindmøller ved Vosnæs i noget af Danmarks smukkeste natur!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Steen Carstens

Indsendt

04/09/2023 08:27

Sagsnummer

HS6933711

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00