Forslaget om at placere en stor solcellepark ved Studstrup er forfejlet. Området er unikt, både pga sin nærhed til storby og med det kuperede terræn, smukke natur og hvor udsigten til Mols fra Løgten og Skødstrup er helt formidabel og har værdi i sig selv.
En solcellepark er et kraftværk, og kraftværker skal ikke placeres tæt på hvor mennesker lever.
Det vil smadre det der er unikt for området.
Der bør i stedet arbejdes på at placere solceller på hustage og placere vindmøllerparker til havs.
Med Aarhus’ udvikling er der desuden en stor chance for at byen vokser udad, og at der i stigende grad er behov for bymæssig bebyggelse i området og etablering af rekreative områder, hvor en bæredygtig by giver plads til at leve bæredygtigt levet liv. Med fokus på grønne og blå områder, hvor mennesker fra byen kan trække vejret frit uden kraftværker i alle verdenshjørner.
Kraftværker skal placeres klogt. Da man anlagde Studstrupværket var det langt uden for byen. I dag ligger værket meget tæt på byen.
Det er behov for at byrådet tænker langsigtet og involverer regeringen i at få lavet en langsigtet og landsdækkende energistrategi.