I forbindelse med etablering af VE anlæg i kommunen har jeg følgende generelle betragtninger.
1. I udgangspunktet er det forkert, at Aarhus Kommune afholder samlet høring for de to projekter. Det er godt nok begge VE-projekter, men på to forskellige lokaliteter og med to forskellige anlæg. En opfordring fremadrettet er, der afholdes én høring pr. projekt.
2. Jeg anerkender, at Aarhus Kommune ud fra de nuværende regler og gældende administrationspraksis har svært ved at udpege egnede arealer i kommunen. Det skal dog ikke afholde kommunen fra at tænke smart. VE - anlæg bliver ofte, fra et borgerperspektiv ramt af NIMB (not i my backyard), hvilket også er tilfældet her, men der bør arbejdes med fortætningsstrategi, som eksempelvis er tilfældet med udstykninger i kommunen. Det kunne være solcelleanlæg på tage, mobilmaster på eksisterende skorstene mv.
Fonden Teknologirådet dokumenterer i en rapport fra 2017, at der i Danmark i 2050 er ønsker for arealanvendelse i landet på 130-140% https://tekno.dk/app/uploads/2017/04/Areal-afslutningsrapport.pdf
Det bør kalde på en samtænkning af arealanvendelsen i landets næststørste kommune (målt på indbyggere og IKKE areal.).