Naturen og beboerne i Aarhus kommune taber, hvis der bliver opstillet vindmøller ved Vosnæs.
Den foreslåede placering af de 3 x 150 m. høje vindmøller kommer til at ligge lige midt i et kystområde rigt på dyreliv bla. Råvildt, ræve, rovfugle, flagermus, tudser og padder og forleden havde vi et stort træk af gæs indover området.
Hele vejen rundt om vindmøllernes placering er der stier, der benyttes ikke kun af beboerne i området, men også mange fra opland og Aarhus C tager herud for at fiske, gå/løbe, køre på Mountain bikes etc. Vi er derfor mange der taber stort, hvis dette smukke rekreative naturområde bliver forpestet af 3 vindmøller med et meget sølle udbytte.
Der er ingen tvivl om at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling, men jf samtale med NRGi ved dialogmødet er udvindingen af energi ikke bedre ved kysten end 15-20 km længere inde i landet.
Kom nu Aarhus kommune det kan i godt gøre bedre!!!