Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Jeg var til borgermøde d. 5 september på Skæring Skole vedr. VE anlæg ved Studstrup og Vossnæs.
Jeg må sige, at det var, og er, en chokerende oplevelse, at opleve hvordan dette arrangement var arrangeret.
Først er vi inviteret til at møde op på én adresse og i sidste øjeblik blev lokationen ændret - øjensynligt fordi der var bedre plads, på Skæring Skole - det lyder isoleret set rimeligt nok, men mon ikke man mistede nogle deltagere i den manøvre?
Jeg fik (ligesom mange andre), den klare opfattelse at arrangementet var en ren proforma forestilling, hvor formålet bestemt ikke var at høre de bekymrede borgeres mening om projektet, men at kunne påstå, at der havde været et borgermøde og formalia var på plads.
Der var ingen mulighed for debat - den måtte vi komme med senere 'nede ved bordene'.
Jeg forestiller mig, at flertallet, hvis ikke alle, deltagere ville sige NEJ, NEJ, og atter NEJ, så højt de kunne, hvis der var mulighed for det.
Vi stod og lyttede til 'projektudviklerne', men de eneste vi var interesseret i at høre fra var 'projektafviklerne' - hvor var de? De havde i hvert tilfælde ikke taletid - ligesom vi andre.
At man så efterfølgende giver en ekstremt kort høringsperiode, får sikkert også nogle til at give op - der er ikke tid til at lave et ordentlig høringssvar!
Denne sag har jo været oppe tidligere og nu starter det hele op igen - bliver dette bare ved, indtil vi giver op??? Hvad med høringssvarene fra sidste rul - er de blot slettet? - holdningerne er sikkert de samme...
Opfør jer nu ordentligt og lyt til alle de bekymrede mennesker, for hvem dette vil have en afgørende betydning for deres tilværelse, helbred, hjem og værdier.
Lav en proces, hvor der rent faktisk lyttes og tages stilling til borgernes bekymring, hvor vi ikke blot ledes rundt som en flok lemminge, mens (de forkerte) beslutninger tages.

MVH
Dan Enkelund
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Dan Enkelund

Indsendt

11/09/2023 22:25

Sagsnummer

HS2345885

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00