Det kan undre mig, at man tilgodeser “Grever og Baroner”, hvor lyden fra vindmøller klinger skønt, som lyden fra et velfungerende kasseapparat!
Så kan vi andre “Burgøjsere” sidde indendørs med høreværn og drikke eftermiddagskaffe i familiens skød.
Det var ellers en hyggelig aktivitet, der foregik på terrassen, hvor den værste summen var fra biernes gøren og laden. Men de forsvinder nok også.
Det er ikke så let for os andre, der gennem generationer har fået veneration for stedet og områdets særegne karakter.
Det er jo ikke alene et indgreb i landskabet af synsmæssig karakter og sammen med
lydgenerne tenderer det nærmest en form for ekspropriation, hvor man må påregne en erstatning fra vindmølleejerne, der er de eneste, der lukrerer på dette eventyr.