Jeg går ind for grøn energi og synes bestemt det er den retning vi skal bevæge os i. Jeg synes derfor forslaget om vindmøller er en fin ide, afhængig af hvor de bliver placeret. Det vil simpelthen være (endnu) en grim plet i landskabet, at placeret dem ned til havet i Studstrup/vosnæs. Vi har i forvejen Studstrupværket at forholde os til, hver eneste gang vi tager et kig ud over havet. Hvis vi skal fortsætte med at være attraktiv for tilflyttere vil det være et stort minus.
Ligeledes vil placeringen af et solcelleanlæg så tæt på kysten og beboelse være en forkert beslutning. Anlægget vil ligge op af den idylliske Ny Studstrupvej og en cykelsti på den anden side, som vil ødelægge alt udsyn ud over landskabet for byens beboer, besøgende og bilister på motorvejen. Der vil samtidig være risici for at den vil generne beboere omkring anlægget pga. de højt frekvente lyde den vil udsende, som andre beboer i forvejen må leve med ved andre solcelleanlæg.
Hvis/når kommunen beslutter sig for at lave en udskoling på en anden placering vil Skødstrup skole desuden bliver større, hvilket betyder at der igen kan udstykkes grunde til salg. I den forbindelse vil området hvor anlægget skulle ligge, sikkert blive attraktivt for ny beboelse.
Så min personlige holdning er at hvis anlægget skal placeres i Skødstrup, så skal det placeres længere op i oplandet, hvor færre mennesker vil blive generet af synet og de gener der vil følge med.