Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs
Nej tak til solcelleanlæg ved Studstrup
Den grønne omstilling bør ske under hensyn til befolkning og naturen. Derfor er jeg imod placeringen af solcelleanlægget ved Studstrup.
For det første fordi anlægget vil blive placeret i en kystnær zone, hvor man vil bryde med den normale standart om beskyttelse af disse naturskønne områder.
For det andet virker det uigennemtænkt at placere et stort solcelleanlæg nedenfor Segalt - Løgten -Skødstrup - Vorre, hvor beboerne, pga. byernes naturlige høje placering, vil have dagligt udsyn til et evt. solcelleanlæg med tilhørende risiko for gener fra genskin.
Taget i betragtning af hvor mange mennesker, der bor her, mener jeg, at man bør genoverveje om der findes andre mindre befolkede områder væk fra kystnær zone.
Download høringssvar som pdf