Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Indsigelse mod vindmøller ved Vosnæs og solcelleanlæg ved Studstrup

Vi ønsker at gøre indsigelser mod både placering af vindmøller og solcelleanlæg af følgende grund:
Vi købte sommerhuset i efteråret 2022 og vores plan er, at vi - når vi skal gå på pension - vil flytte permanent over i vores sommerhus. I forbindelse med købet i efteråret 2022, fik vi intet oplyst omkring ovennævnte fremtidige planer - hvilket måske kan siges at være meget forkert.
Vores valg af sommerhus i netop dette område var bl.a. den skønne natur i og omkring Løgten og Havhusene mv. Ved opstilling af vindmøller er vi af den overbevisning, at kommunen ødelægger området og på sigt bliver det blot mere og mere affolket, hvilket bestemt er en stor og væsentlig fejl fra kommunens side.
Vi er ydermere meget bekymret for en MARKANT værditab af vores bolig, da fremtidige købere finder andre steder, at købe deres fritidsboliger mv., da ingen ønsker at have en dejlig fritidsbolig op og ned af både støjen, refleksioner, generne af vindmøller mv.
Vi er meget uforstående overfor hvorfor man ikke vælger at placere vindmøller op og ned langs landets mange motorveje, både fordi ingen alligevel vil bo i nærheden af motorvejen og de huse der er i nærheden bliver eksproprieret. Vindmøller langs landets motorveje vil have meget få gener, hvorfor denne mulighed burde være en helt naturlig løsning, således at man ikke generer mennesker, dyr og naturen mv., i landets dejlige og rolige omgivelser.
Vi tænker ydermere at Århus kommune måske helt bevidst placerer vindmøllerne så tæt på kommunegrænsen - mindre end 800 meter fra sommerhusområder og naturskønne områder. Ligner lidt at man vil være en “grøn kommune” på andres bekostning !!!
For så vidt angår opsætning af solceller, kan vi på mange måder tilslutte os andre høringssvar, hvor det er oplyst, at det vil give så meget mere mening, hvis man fremadrettet i stedet for opsætter solcelleanlæg på offentlige bygninger, p-huse, industritage, facader, cykelstier mv., hvor energien bruges og kan omsættes med det samme eller sendes ud på nettet til andre.
Håber Århus kommune vil gennemtænke situationen påny, da vi er mange, der tænker at forslaget ikke er nøje gennemtænkt………..
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lone og Jesper Krarup Petersen

Indsendt

29/09/2023 16:54

Sagsnummer

HS2692079

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00