Jeg ønsker at rette opmærksomheden mod den igangværende debat om opstillingen af vindmøller ved Vosnæs i Aarhus Kommune.
Jeg anerkender vigtigheden af vedvarende energi og bæredygtighed, men at opstille vindmøller ved Vosnæs mener jeg ikke er den rigtige beslutning.
At placere vindmøllerne midt i et naturparadis der bruges af rigtig mange mennesker året rundt, virker helt forkert.
Området omkring Vosnæs er ikke blot et stykke land, det er et meget naturligt og smukt område, kendt for sin ro og betagende natur.
Dette område er værdsat af både lokalbefolkningen og naturinteresserede, der søger at komme tættere på naturen og opleve dens skønhed og biodiversitet.
Det er et område, hvor stilheden kun brydes af den beroligende susen af vinden og fuglenes sang. Indførelsen af vindmøller ville uundgåeligt forstyrre denne naturlige harmoni og ændre karakteren af et område, der er værdsat af så mange. Det er væsentligt at bevare denne skønhed og ro for både den nuværende befolkning og kommende generationer.
Er vindmøller i Vosnæs den mest effektive måde at generere vedvarende energi på i Århus kommune? og er det i overensstemmelse med vores mål om at bevare og beskytte det naturskønne og biodiverse miljø, der kendetegner dette område.
Jeg håber, at i vil tage havmøller i betragtning som en potentiel kilde til vedvarende energi. Med minimal vind i området kan havmøller være en mere hensigtsmæssig og pålidelig løsning, og de bidrager til at sikre, at der er tilstrækkelig strøm til hele Danmark.
Lad os arbejde sammen for at sikre, at vores energibeslutninger er baseret på en grundig og afbalanceret overvejelse af alle faktorer og tager hensyn til både miljøet og områdets skønhed.
Med venlig hilsen,