Jeg ønsker at gøre indsigelser mod både placering af vindmøller og solcelleanlæg af følgende grund:
Jeg har siden jeg var lille kommet i området omkring Vosnæs, og efterfølgende i mine voksne år taget på ture for at nyde naturen med mine hunde og venner
Endvidere er jeg meget uforstående overfor hvorfor man ikke vælger at placere vindmøller op og ned langs landets mange motorveje, både fordi ingen alligevel vil bo i nærheden af motorvejen og de huse der er i nærheden bliver eksproprieret.
Vindmøller langs landets motorveje vil have meget få gener, hvorfor denne mulighed burde være en helt naturlig løsning, således at man ikke generer mennesker, dyr og naturen mv., i landets dejlige og rolige omgivelser.
For så vidt angår opsætning af solceller, kan jeg på mange måder tilslutte mig andres høringssvar, hvor det er oplyst, at det vil give så meget mere mening, hvis man fremadrettet i stedet for opsætter solcelleanlæg på offentlige bygninger, p-huse, industritage, facader, cykelstier mv., hvor energien bruges og kan omsættes med det samme eller sendes ud på nettet til andre.
Håber Århus kommune vil gennemtænke situationen påny, da vi er mange, der tænker at forslaget ikke er nøje gennemtænkt………..