Jeg har desværre ikke haft mulighed for at sætte mig ind i begge projekter, så dette høringssvar vedrører kun “Vindmøllerne ved Vosnæs”. Jeg har en baggrund som ingeniør med speciale i energi, og deraf en vis indsigt i emnet.

Jeg har læst projektoplægget og via aktindsigt læst mails og referater om projektets køreplan. Læst Byrådets beslutningsreferat om at ignorere magistratens anbefaling om at fjerne Vosnæs-området fra planen. Læst Professor Henrik Møllers rapporter og artikler om støj fra vindmøller. Jeg har deltaget i dialog/høringsmøder og sidst set, lyttet og læst projektets oplysningsside www.urland.dk\vosnaes.
Jeg startede på en blank side. Ingen forbehold!. Men min tur igennem materialet giver mig en klar konstatering af, at ”målet helliger midlet”, og at natur, moral og mennesker står under politiske og økonimiske interesser, men solgt ind under narrativet om ”den grønne omstilling”. Med andre ord en politisk rævekage.
I det følgende har jeg valgt de punkter, der springer mest i øjnene.

Borgerinddragelse
Det er dybt kritisabelt, at ingen beboere ved Vosnæs og Gl. Løgten Strand blev indkaldt til høring i 2016, hvor forslaget første gang blev behandlet. De havde derfor ikke mulighed for allerede i 2016 at tilkendegive deres holdning til projektet.
I aktindsigten ses, at der allerede i 2013 blev diskuteret mellem Kommuneplanafdelingen og projektudvikleren hvordan man undgår useriøs kritik og får vindmølleprojektet igennem. En af måderne hvorpå kommunen og projektudvikleren har valgt at undgå kritik, har altså fra starten været at undgå at involvere de nærmeste borgere - man har endda valgt at pointere, at der er nul ”aktive” borgere i en afstand af 900 m fra vindmøllerne jf. bilag fra Borgermøde 2019. Det er ikke efterfølgende lykkedes at få en forklaring på hvad der definerer en ”aktiv” borger, og det kunne opfattes som en helt uanstændig diskrimination af udfordrede medborgere.
Aarhus Kommune bryster sig af vigtigheden af borgerinddragelse, men det føles mere som en skueproces.

Byrådsprocessen.
Projektet har været under planlægning siden 2013 og både i 2016 og 2020 anbefaler Teknik og Miljø at man udtager vindmøllerne ved Vosnæs fra den kommende VE-plan.

”Allerede i 2016 gjorde afdelingen for Plan og Udvikling, Århus Kommune opmærksomme på mølleprojektet ved Vosnæs vurderedes at medføre en væsentlig negativ påvirkning på store dele af de eksisterende og fremtidige boligområder samt det værdifulde kulturmiljø og bevaringsværdige landskab ved Kalø Vig.” notat PUK 17.08.2016

”På baggrund af høringen forslås en række justeringer, herunder at udpegning til vindmøller udgå̊ ved Vosnæs” Teknik og Miljø, 28.09.2020

Byrådet vælger at trodse deres egen forvaltnings anbefaling samt ignorere borgernes meget veldokumenterede indsigelser.
Placering
Ifølge kommunens foreløbige høringsudkast er der nævnt 2 forskellige placeringer af møllerne, den blå placering langs grusvejen ned mod Vosnæs Pynt, samt en rød alternativ placering diagonalt på den blå placering.
Forundersøgelsen for lokalplan X184 Vindmøller ved Vosnæs påpeger, at den blå placering overskrider strandbeskyttelseslinjen §15 og at den røde placering overskrider skovbyggelinjen §17. Jf. §17skal det frie udsyn til skoven og skovbrynet bevares og der må ikke placeres bebyggelse bl.a. master.
Den røde placering er ifølge projektudvikleren et forslag fra ”Havhusene”, hvilket er dybt manipulerende og forkert. Fakta er, at der på et informationsmøde på Gl.Løgten kro i 2019 bliver spurgt af en deltager (Vi kan kalde ham Søren, for det hedder han), om man ville kunne placere møllerne på en anden linje, så de var mindre synlige fra Vosnæsvej. Dette spørgsmål er siden blevet brugt som en fælles accept af projektet fra Havhusenes side, hvis bare placeringen blev ændret (til rød). Det er dybt useriøst og manipulerende at tage et spørgsmål fra en enkelt borger til indtægt for, at 72 beboelser vil være positivt stemt, hvis møllerne får den placering. Det er direkte forkert og skal fjernes fra materialet.
Landskabet
Vosnæs-området er kategoriseret som et bevaringsværdigt herregårdslandskab med særlige visuelle oplevelser. Dette landskab er ifølge kommunens egen baggrundsrapport for Landskabet i Århus 2021 beskrevet således:
“De bevaringsværdige landskaber er Aarhus Kommunes helt særlige perler, som skal bevares og beskyttes mod ændringer, der kan svække og udviske landskabets kvaliteter. Der bør ikke opføres byggerier og anlæg i de bevaringsværdige landskaber”
På trods af kommunens egne anbefalinger for landskabet, planlægger kommunen nu at opføre 3 stk. 150m høje vindmøller som led i kommunens samlede VE-plan.

Kapacitet
De tre foreslåede 4,5 MW møller kan i bedste fald generere strøm til ca 10.000 husstande (der nævnes 12.000 i projektoplægget, men det er der ikke beregninger der viser). En enkelt 10MW offshore mølle kan levere strøm til 10.000 husstande. Off shore møller holder 10-15 år længere end on shore (Deres lifecycle CO2 regnskab vil af denne grund sandsynligvis vise sig at være bedre end on shore. Forskningsprojekt om emnet er endnu ikke afsluttet).
I aktindsigten findes kapacitetsberegninger, der ser omend meget optimistiske ud, og som ser ud til at matche off-shore placering, hvilket ganske enkelt ikke kan lade sig gøre!

Nærmeste naboer
Det er direkte vildledende information, når det i forundersøgelsen påpeges, at der kun er tale om en enkelt ejendom nordvest for den ønskede vindmølleplacering. Jf. skema, forundersøgelse for lokalplan X184 Vindmøller ved Vosnæs afs. 6.1
Det faktiske antal boliger er, 16 selvstændige lejeboliger med pt. 22 beboere og derudover selve hovedhuset. 9 boliger er selvstændige bygninger.
Sommerhusområdet Gl. Løgten Strand i Syddjurs Kommune grænser direkte op til Vosnæs og må betegnes som nærmeste nabobebyggelse. Området rummer i dag 72 huse, hvoraf knap halvdelen har helårsbeboelse (pensionister)
Miljøstyrelsen har tidligere bemærket, at det er deres opfattelse, at der hvor der er tale om en samlet placering af flere end blot ganske få boliger, er der tale om et område der anvendes til beboelse. Jf. skema, forundersøgelse for lokalplan X184 Vindmøller ved Vosnæs afs. 6.1
Fakta er, at området indenfor 1 km radius af møllernes placering anvendes til beboelse af mere end 100 borgere og ikke som forundersøgelsen antyder kun 5 boliger med ikke ”aktive” beboere.

Stilleområde/Friluftsområde
Beboerne på Vosnæs vil i forbindelse med den kommende revision af Kommuneplanen i Syddjurs kommune stille forslag om for at gøre Vosnæs/Havhusene til et Stilleområde. Opstilling af møller vil stride mod denne lokalplan. Området er et af landets mest stille områder (Se Geo Støjkort), hvilket er helt unikt og noget turister, beboere og gæster i området bemærker. Marguritruten glider igennem dette smukke landskab, og stilheden er noget cykel-motionister bemærker og kommenterer på.
Vosnæs er, som et af de absolut eneste områder i den nordlige del af kommunen, udpeget som friluftsområde, og benyttes i dag som et aktivt rekreativt område for alle borgere i denne del af kommunen, og mange pensionister og førtidspensionister er flyttet til området pga. stilheden, naturen og bugten.
Når Århus Kommune proklamerer, at de vil mere grønt og beskytte og bevare de grønne områder, harmonerer det på ingen måder med, at man vil opstille vindmøller i et af de smukkeste rekreative områder de har.

Støj
Støjen er en gennemgående bekymringspunkt, og projektudvikleren og embedsfolkene bruger mange resourcer på at få negligeret problemets omfang. Man bruger støjmodeller og decibel (db) som en ”objektiv” målestok for, om man vil være generet af især lavfrekvent (hørbar) støj. Det er dybt manipulerende og direkte forkert. Decibel skalaen (lydtryk) siger ikke noget som helst om, hvordan man opfatter enkelte toner (frekvenser eller frekvensområder) i forhold til generelt ubehag, og infralyd (ikke hørbar) har Miljøstyrelsen valgt at negligere, på trods af flere uvildige eksperters advarsel om deres negative effekt på mennesker og dyr. Samtidig er det en udskamning af den relativt store gruppe af mennesker, der er lydfølsomme på den ene eller anden måde. At sammenligne naboens græsslåmaskine, opvaskemaskiner, emhætter osv med en generisk baggrundsstøj ved forskillige vindscenarier, er direkte useriøst, og har kun et formål, at flytte fokus. Se video om vindmøllestøj fra VidenOmVind (Finansieret af vindmøllebranchen).
Ifølge seneste ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” (BEK nr 135 af 07/02/2019) er der to punkter som er væsentligt ændret i forhold til tidligere:

1) Indførelse af et gradueret tillæg ved forekomst af tydeligt hørbare toner og 2) Fastsættelse af særskilte lydisolationstal for sommerhusområder og for almindelige boliger til beregning af indendørs lavfrekvent støj. Dette er to punkter, som har enorm betydning for realiserbarheden af tiltænkte projekt.

Grænseværdien for støjfølsomme områder sænket til (Kap 2 §4, 2)
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
Støjfølsomme områder er specificeret som (kap 1 §2, 7) Støjfølsom arealanvendelse: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet.
Og I forhold til beregning af indendørs støj kan der nu teoretisk komme tillæg helt op til 10,5 dB for træhuse.
I vejledningen til ovennævne bekendtgørelse står der (kap 5.2) "For sommerhusområder skal man være opmærksom på, at der med bekendtgørelsen 2019 er indført en særlig metode til beregning af indendørs lavfrekvent støj i denne områdetype. Beregningsmetoden anvendes til områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til sommerhusformål. For områder, der faktisk benyttes til sommerhuse, men der i øvrigt ikke findes en planmæssig fastlæggelse af områderne som sommerhusområder, skal miljømyndigheden i den enkelte sag nøje fastlægge de relevante områders grænse og angive områdetypen (her sommerhusområde). Disse områder, der således faktisk benyttes som sommerhusområder uden at være udlagt til dette formål, kan efterfølgende lægges til grund for reguleringen, hvor isolationstal for sommerhusområder benyttes jf. vindmøllebekendtgørelsen"

Projektmaterialet ser ikke ud til at have taget højde for dette, og konsekvensen ved ikke at overholde retningslinjerne vil være produktionsstop og bødestraf, og samlet set en stærkt forringet business case.

Den Grønne omstilling trumfer alle andre argumenter!
Den grønne omstilling er på ingen måde afhængig af disse tre møller. Det handler om politik og særøkonomiske interesser. At bruge "den grønne omstilling" til at retfærdiggøre ikke rationelle beslutninger, vil kun forsinke den grønne omstilling, fordi disse penge vil mangle andre steder, hvor man kunne få mere grøn omstilling for pengene, og hvor man ikke generer almindelige afmægtige borgere. Jeg oplever, at man som borger bliver taget som gidsel i den grønne omstillings navn. At man er smålig og egocentrisk, hvis man ikke vil bidrage med rummelighed overfor støjgener og værditab, som er uomtvistelig i en radius op til 3.500 meter. "Men de fleste kan leve med det" (sagt på dialogmødet i Skæring af en af projektudviklerne)! "Vi laver skåltaler om den grønne omstilling, men vi vil bare ikke have den i egen baghave" (sagt af en politiker på TV) , "Hvis ikke vi gør noget nu, når vi ikke målene", ”De små bidrag er også nødvendige” for bare at nævne nogle få udtalelser fra politikere og projektudviklere i Aarhus. Disse udtalelser tager de berørtes stemmer ud af debatten, og helliger ”den grønne omstilling”. Målet helliger midlet. Den retorik kaldes manipulation. For der er andre muligheder og det ene udelukker ikke det andet. Der er andre og bedre placeringer (se på vindkort over DK og se på støjkort), men Aarhus kommune har bare ikke selv opsøgt dem. Man har ventet på at lodsejere og projektudviklere bød sig til. Aarhus Kommune står ikke i gæld til resten af Danmark i forhold til den grønne omstilling. Vi skylder ikke noget. For man skal byde ind med det, der giver mest mening. Det er den rationelle beslutning man kan have respekt for, istedet for den symbolpolitiske beslutning.

Kompensation
Jeg vil ikke bruge meget tid på dette. Min nattesøvn og helbred er ikke til salg med et ”hold kæft bolche”. Det er også uomtvisteligt at ejendomsværdien vil falde drastisk, som følge af pengeinstitutternes tilbageholdenhed med at låne penge ud til vindmøllenaboer samt den potentielt mindre købergruppe.

Afrunding.
Der er så mange punkter i denne sag der strider mod sund fornuft, lovgivning og fakta. Hvis Aarhus kommune har politisk brug for at bidrage med 10MW vindmøllestrøm (som jeg har erfaret via aktindsigt), så køb Jer ind i en enkelt off shore mølle i et af de kommende havvind-projekter, eller kig ind i placering tæt ved motorvejen, hvor der allerede er eksproprieret og gjort ubeboeligt.
Det der bekymrer mig allermest i denne sag er, at man lader ”ræven vogte høns”. Det bliver NRGi Renewables der skal forestå samtlige undersøgelser (via deres betalte samarbejdspartnere), og jeg har ikke meget tiltro til deres integritet, når jeg har set, hvad de hidtil har fremlagt. At bruge ”Viden om Vind” som en troværdig kilde er useriøst. Hvis Byrådet/embedsværket stoler blindt på denne lobbyorganisation har vi alle tabt på forhånd.
Beboerne ved Vosnæs har både juridiske, tekniske og økonomiske kræfter til at tage kampen op mod dette projekt. Der vil blive søgt agtindsigt og gjort retslige tiltag ved ethvert forsøg på manipulation med beregninger og godkendelser. Så stop mens legen er god, og lad os bruge tid og penge på noget der gør en forskel for klimaet og gør mennesker glade.