Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Høringssvar vedrørende vindmøller ved Vosnæs

Som nabo til den foreslåede placering af tre 150 meter høje vindmøller, er jeg meget uforstående overfor forslaget om at opstille disse netop i dette område. Da vi flyttede herud for halvandet år siden, var det første vi tænkte; at dette område var helt specielt unikt og historisk uforstyrret og at der ikke fandtes lignende. Områder, som er sjældne at finde. Jeg synes grøn energi er en glimrende løsning - men det er jo ikke ligegyldigt hvor man placerer disse. Vi bor i et rekreativt område med mulighed for at opleve naturen på helt tæt hold og uforstyrret - både for de mange beboere herude , men også for de mange besøgende, der lægger vejen forbi. Vindmøller medfører støjgener, som på den lange bane er problematisk for vores helbred. Samtidigt griber de ødelæggende ind i naturen, som lige præcis her er så særegen, med blandt andet beskyttede arter af dyr. Området her er et sjældent herregårdsmiljø, som vi bliver nødt til at værne om. Med tre 150 meter høje vindmøller ændrer landskabet unægtelig karakter og status. Jeg er med på, at vi alle skal bidrage og tænke grøn omstilling , men at placere vindmøllerne her, virker både absurd, som en hurtig løsning og langt fra gennemtænkt, Der må kunne tænkes andre og bedre løsninger ind. Hvad med at opstille vindmøller langs motorvejen, hvor der i forvejen er meget støj og hvor de samtidig ikke vil være til gene.
Lone Øvig , beboer i Vosnæs
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lone Øvig

Indsendt

01/10/2023 19:28

Sagsnummer

HS5605788

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00