Høringssvar
Grøn energi ja tak men med nænsomhed og hjerte.

Vi mener, at Århus Kommunes ønske om, at udpege Vosnæsområdet til vindenergiegnet i ny lokalplan ikke er i overensstemmelse med intentionerne i planloven om at bevare og forbedre de smukkeste landskaber i Danmark og at det vil vandalisere et kæmpe naturfredet landskab i hele Kaløvig fra Studstrup til og med Nationalparken i Mols bjerge, hvor lokalområdet øst for Eskerod, landskabsfredet endeligt 2020, bliver hårdest ramt.
Problemerne handler om kæmpevindmøller i
a) Herregårdslandskab af særlig kvalitet
b) Landskaber af meget høj kvalitet
c) kystnærhedszonen
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
a) Herregårdslandskab af særlig kvalitet
Aarhus kommune udnytter , at planloven er ændret således, at der er åbnet for opstilling af vindmøller i såkaldte herregårdslandskaber ; det var en del af kommunens begrundelse for at udpege Vosnæs i første høringsrunde :

”1. I § 11 b indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan uanset retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 16, fastsætte rammer for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis det pågældende landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet.« ” (bilag 1)

Vosnæs er et herregårdslandskab af særlig kvalitet, det er der nok ikke så megen tvivl om, men alligevel omdrejningspunkt, idet godslandskab af særlig karakter lovgivningsmæssigt behandles anderledes:

”2.2.1.2. Nationale interesser
Af planlovens § 29, stk. 1, fremgår, at ministeren for landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter lovens § 3. Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Ministeren for landdistrikter udøver indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, på vegne af samtlige statslige myndigheder.” (bilag 2)

Det er altså ministeren for landdistrikter, der afgør sagen i dette tilfælde og ikke Århus Kommune. Det skal bemærkes at ministeren har pligt til at gøre indsigelse mht landskabsbevarelse.
b) Landskaber af meget høj kvalitet
Men har Århus Kommune fulgt planlovens bestemmelser om afvejning af forskellige interesser ved udpegningen af Vosnæs? :
Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller Udgivet: Januar 2022
Citat : ”4.5 Opmærksomhedspunkt: Landskab 4.5.1 Landskabelige bevaringsværdier Afvejningen mellem planlægning for vindmøller og landskabsinteresserne sker primært i kommuneplanlægningen, hvor kommunerne skal afveje forandringer i det åbne land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne. I varetagelsen af de landskabelige interesser i kommuneplanlægningen lægger planlovens §11 a vægt på tre forhold: Beskyttelse af de særligt værdifulde landskaber, beskyttelse af de større sammenhængende landskaber og en generel sikring af, at byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne, når de etableres. Se også ’Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning’, 2018, jf. §29, stk. 1. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi. De landskabelige bevaringsværdier kan sløres eller forsvinde, hvis der fx etableres byudvikling eller tekniske anlæg – herunder vindmøller i bevaringsværdige landskaber. Kommuneplanerne skal ligeledes fokusere på de arealer, der har landskabsmæssig værdi, fordi de indgår i en større landskabelig sammenhæng også opleves på tværs af forvaltningsmæssige grænser. Igennem kommuneplanlægningen skal de større sammenhængende landskaber sikres og bevares (herunder de uforstyrrede landskaber), og det skal så vidt muligt undgås at placere nye, større tekniske anlæg, så som vindmøller, både i og for tæt på områderne. Målet er, at der som udgangspunkt ikke sker reduktion af de bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, og at de gældende retningslinjer i kommuneplanen ikke svækkes. Hvis landskabsbeskyttelsen reduceres i kommuneplanen, skal kommunen i redegørelsen til kommuneplanen begrunde den ændrede afvejning af interesserne jf. §29, stk. 1. Begrundelsen skal være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt ubetænkelige i ændringen.” (bilag 3)

Lovens ord er at kravet til vindmølleplaceringen er landskabeligt ubetænkeligt.
Vi afventer at se en landskabsanalyse : der kan vise 65 års landskabsfredninger ikke forringes af mølleparken , der viser at det smukke landskab ved Vosnæs og øst for Løgten ikke forringes samt de større sammenhængende landskaber ikke forringes.

Om nogen måtte være i tvivl om områdets landskabelige kvaliteter refefereres efterfølgende til Danmarks Naturfredningsforening:
1) Danmarks Naturfredningsforening om Eskerod Rodskov fredning :
”5-stjernet udsigt er fredet
Nu er det slut med planer om byggeri i de bløde bakker mellem Eskerod og Rodskov på Syddjurs. Fredningsnævnet har besluttet at frede det smukke landskab ved Kalø Vig.
23. august 2017” (bilag 4)


2) Danmarks Naturfredningsforening om Eskerod Rodskov fredning:
”Et naturområde af høj kvalitet
Allerede i 1950’erne var der planer om at frede en større del af kystlandskabet ud til Kalø Vig, oplyser Birgitte Bang Ingrisch.
Planerne om at beskytte hele kysten langs landevejen fra Ugelbølle i nord til Løgten og Studstrup i syd blev imidlertid aldrig gennemført i deres helhed.
Disse fredninger blev dog gennemført:
I 1960 og 1962 blev et større område syd for Ugelbølle Hoved fredet for at bevare udsigten over Kalø Vig fra den tidligere hovedvej mellem Aarhus og Grenå.
Havhuse blev fredet i 1965. Denne fredning blev, ligesom de øvrige eksisterende fredninger, gennemført for at sikre landskabet og udsigten fra offentlig vej.
Ved Hjelmager og Grevelund blev der gennemført fredning af et større område i 1967.
Ved Følle Strandgård, der ligger ved bunden af Følle Vig, blev en fredning gennemført i 1977 for at sikre udsigten fra vejen til Følle Strand over vigen og Kalø Gods jorder.
Selve Kalø blev fredet allerede i 1938 på DN’s foranledning for at forhindre at området blev gennemskåret af en større vej.
Det nye fredede landskab ligger mellem Ugelbølle og Hjelmager, og når det ikke allerede tidligere blev landskabeligt sikret gennem en fredning, er det sandsynligvis fordi der ikke tidligere har været konkrete og aktuelle trusler imod arealet.”

”(bilag 5)
Altså ingen tvivl fra Danmarks Naturfredningsforening om , at dette landskab fra Studstrup til Ugelbølle er af en helt særlig kvalitet!
At placere kæmpevindmøller i dette område er en fortvivlende vanvittig ide og kaster Danmarks Naturfredningsforening i nævnte område ,enorme og prisværdige arbejde, i skraldespanden.
Nb Men hvad mener Danmarks Naturfredningsforening egentlig???
Århusafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening har jo sagt god for Vosnæsmøllerne,
(da kommunen ”ikke kunne finde” andre placeringer).
Mens hovedafdelingen priser de øvrige fredninger højt jvfr ovenstående citater.
Syddjursafdelingen, vil de gøre indsigelse mod mølleplanerne?
Eller har hovedafdelingen kompetance til at rejse fredningssag , hvilket stort set alle i lokalområdet finder på sin plads. Dette skal forstås som en appel.

Der findes andre mølleplaceringsmuligheder: Havet, store mølleparker med pladsgivende opkøb af ejendomme og andre placeringer i kommunen uden de helt samme alvorlige landskabsmæssige konsekvenser.
Mange har foreslået motorveje og stærkt trafikerede veje som oplagte til solceller og måske vindmøller. Her vil desuden kunne drages fordel af billig kabelføring over lange stræk til elnettet.


c) Kystnærhedszonen
citat: ”4.7.7 Kystnærhedszonen Ved planlægning for tekniske anlæg i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne skal der tages størst muligt hensyn til landskab og natur, herunder friholdelse af de ubebyggede kyster jf. planlovens § 5 b. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning og det skal overvejes om anlægget kan placeres et andet sted i kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne til planloven, at § 5 b pålægger de planlæggende myndigheder at godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller kystnærhedszonen vil derfor kræve en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for disse områder jf. Afsnit 3.1.2. Se også PKN-18/06454. Det er muligt at planlægge for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen. Uden for de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen kræves en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Vindforhold kan udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab .” (bilag 6)

Man skal lægge mærke til at området hvor mølleparken planlægges er beliggende i kystzonen tæt på strandzonen og er ubebygget og uberørt bortset fra opdyrkede marker, men med meget smuk udsigt til havet og flankeret af uberørt skov. Man skal lede længe for at finde en mere uheldig og skæmmende placering.
---
Sammenfatning:
Vi afviser på det kraftigste Århus Kommunes ønsker om vindmølleplaceringen ved Vosnæs:
Kommunen er forpligtiget til at vægte forskellige landskabelige naturmæssige klimamæssige interesser op mod hinanden. Og argumentet er vel at denne placering er den eneste mulige.
Det som kommunen skal afveje er, at de unikke omgivende landskaber, både nære og store, ikke som udgangspunkt må forringes (placeringen skal være ubetænkelig), diverse nabointeresser såsom rekreative anvendelser, beboelser støj vingeklip ejendomserstatninger overfor et panisk behov for co2 neutrale energikilder som alt andet lige yder et beskedent bidrag.
At panikken i Århus er stor er dog ikke ensbetydende med , at alle øvrige hensyn kan tilsidesættes. Vi har lovgivning og Eu-lovgivning , der usandsynligt giver plads til Vosnæsmøllerne ud fra kravet om at bevare smukke unikke landskaber.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mennesker og møller:
Ud fra simpel optælling på Kraks kort er der i Syddjurs kommune ca 20 boliger i det åbne land og ca 70 boliger i sommerhusområdet, som alle periodisk vil udsættes for skyggekast og måske støjgrænseoverskridelser. Hvis der bor 2 i hver bolig er det ca 180 berørte mennesker ,derudover er der ungdomsboliger og boliger under Vosnæs gods .

Dette har betydning for møllernes driftstid og dermed økonomi ,da en bolig maksimalt må udsættes for skyggekast 10t årligt.
Desuden er boligerne i Syddjurs omfattet af værditabsordningen, som hvis vi estimerer en gennemsnitlig erstatning på 10% og en gnm ejendomsværdi på 2,5mil =22,5mil kr
Alle disse boliger ligger imidlertid i en landskabsfredning ,hvor det ikke er usandsynligt at
herlighedsværdien af disse boliger også falder markant og ligeledes udløser erstatningspligt. Mølleopsætteren er Nrgi som er elleverandør på Kaløvej. Alle kunder hos Nrgi har demokratisk indflydelse på selskabet og vi kan vælge vore repræsentanter ud fra holdningen til dette projekt og forsøge at påvirke Nrgis deltagelse i sådanne tiltag.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mølleplacering
Hvis det værste skulle ske at projektet bliver gennemført:
Den oprindelige placering vil give markant mindre skyggekast i Syddjurs; den nye placering vil sprede møllerne ud foran sommerhusområdet og den nedre del af Kaløvej og næsten tredoble generne og påvirke værditabserstatningerne.

Men overordnet er det uhensigtsmæssigts at placere en vindmøllepark syd for en større beboelse og går imod det optimale ,at placeringen er så lidt generende som overhovedet muligt.

Dyreliv
Vi har boet her på Kaløvej i 25år og længe oplevede vi mange flagermus i skumringen ved vores hus ,men denne oplevelse er blevet sjældnere og i år har vi kun set en. Årsagen skal bla findes i en reduktion i antallet af insekter og måske en kraftig skovhugst i skoven ved Vosnæs Gods, men det er velkendt at visse flagermus arter ikke tåler lufttrykket fra en passerende møllevinge. En reduceret presset bestand bliver yderligere stresset af møllerne.
I andre høringsvar har folk beskrevet fugletrækkene i området og vi har ser jævnligt havørne , og spredte rovfugle på træk forår og efterår bla har vi set en vandrefalk slå ned på en måge i en oversvømmet eng syd for vores hus. Vi ved ikke om møllerne medfører overdødelighed på fugletrækkene eller om det stresser ynglefugle væk fra området.
Men kommunen er forpligtiget til at sikre fugle og dyreliv.

Meget få mennesker tror ikke på klimakrisen og ligeledes meget få danskere ønsker ikke
vindmøller og solceller (vi har haft solfangere i mere end 20 år og solceller i ca 10 år samt elbil) De fleste støtter den grønne som for guds skyld ikke må blive til den grimme omstilling, men det er ikke ensbetydende med at man bare skal udbygge alternative energikilder uden nænsomhed og hjerte.
Mvh Jan Rasmussen