Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

bemærkninger til Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Aarhus, den 2. oktober 2023
Til
Aarhus Kommune
Teknik og Miljø
Plan og Byggeri

Bemærkninger til Debatoplæg – Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Indledning
Klimakrisen har i årevis - og stadig mere voldsomt - kaldt på vedvarende energianlæg.
De tre gaslækager på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen i september 2022 viste os, hvor sårbare store energianlæg på havet er over for angreb. Jo større anlæg, jo større forstyrrelse af energiforsyningen ved nedbrud.
Derfor skal vi - ud over at rejse vindmøller på havet - rejse vindmøller og solcelleanlæg rundt omkring i landet, derunder i Aarhus kommune, så vi kan udnytte solen og vindens gang over landet, og bruge det fleksible danske elnet til en robust energiforsyning.
De to vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs bør blive en nyttig lille, lokal brik i den danske vedvarende energiforsyning. Det kan efter vores mening kun gå for langsomt med at etablere dem!

Miljø-emner, der skal vurderes nærmere
Bilaget om foreløbige miljø-emner, der skal vurderes nærmere, dækker meget godt projekterne, så vidt vi kan vurdere. Vi har dog nogle få bemærkninger:
# Landskab og kystnærhed
Det vil perspektivere vurderingen, hvis miljøkonsekvensrapporten i behandlingen af 0-alternativet (nul-alternativet, ingen vindmøller og ingen solceller) kunne indeholde overvejelser over landskabets ændringer, hvis projekternes positive følger, så som sparede udledninger, ikke bliver realiserede. Jævnfør Klima i skemaet.
# Grundvand & #Miljøfremmede stoffer
Der bør redegøres for grundvandsstrømmene ved solcelleprojektet og være krav om nødplaner ved udslip for begge projekter.

Det videre arbejde
Da det kun kan gå for langsomt, anbefaler vi, at Aarhus Kommune udfører det nødvendige kommune- og lokalplansgrundlag samtidig med at bygherren får udført miljøkonsekvensrapporten. Så kan borgene kommentere planerne og miljøkonsekvensrapporten i samme offentlighedsperiode.

Med venlig hilsen
Susan Jessien og Søren Bundgaard Poulsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Susan Jessien & Søren Bundgaard Poulsen

Indsendt

02/10/2023 19:07

Sagsnummer

HS0406143

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00