Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Solceller - fantastisk idee!

Jeg synes det lyder som en rigtig god idee med nogle solceller, også selvom mine forældre bor ude i Studstrup, og er meget tæt beboende på projektet. Både mine forældre og jeg synes projektet lyder som en rigtig god idee af flere grunde. Solceller er en god løsning til at opnå store besparelser på elregningen, og samtidig hermed er solceller klimavenlige. Det er den bedste løsning vi har, som alternativ til CO2 udledende energikilder. Holdninger som, at solceller ikke er kønne at kigge på er ikke et sagligt hensyn, og især ikke et ligeså tungtvejende hensyn som den grønne energi. Vi skal have mere grøn energi, også selvom det rammer vores nabolag! For at vi som samfund og kommune kan leve op til 2025-planen om udfasning af CO2 udledende kraftkilder nytter det ikke noget, at vi som samfund ikke kan acceptere alternativer til den nuværende energiproduktion. Studstrupværket er blandt andet et af de kraftværker der skal udfases inden 2025, og da dette kraftværk bringer energi til hele Århus Kommune, er det naturligvis ecentielt, at der er en anden energikilde som Studstrupværket erstattes med. Vi er i forvejen inde i en energikrise, så det ville da være naturligt at vi tager handling - både i forhold til 2025-planen, men også i forhold til energikrisen.

Solceller er den bedste løsning, da solceller er den energikilde der udleder mindst CO2. Desuden er jeg sikker på at solcelle-energiselskabet er villig til at møde os borgere, så vi kan finde en løsning på de "problemer" der end måtte være. Vi skal have den produktion af solceller i gang, så vi alle har en lysere fremtid. Som borger i Århus Kommune vil jeg være stolt, hvis vi kunne gå forrest, som forbillede, som Danmarks mest bæredygtige energiforsynende kommune. Pengene skal bruges på andet end kultur - det er på tide, at de også bliver brugt på klimaet i vores kommune, og her mener jeg endnu engang at solceller er den eneste vej frem.

Vi må stå sammen som kommune, og forsøge at lægge vores individuelle særbehov til side, således at vi alle kan få gavn af grønnere og billigere energi.

Området er desuden oplagt, da der ikke bor nogen mennesker omkring projektet, og da Studstrup og Vosnæs er tilstrækkeligt langt ude på landet, men ikke for langt, så der vil indtræde energispild. Afstanden mellem Århus centrum og studstrup gør, at området er oplagt.

Biodiversiteten bliver just bedre, af at der anlægges solceller, da markerne ind mellem solcellerne vil stå brak, og derved skabe et økologisk flow. Ligenu bliver markerne dyrket som landbrugsjord - hvilket i mine øjne også er helt fantastisk, men set ud fra et objektivt synspunkt vil anlæggelse af solceller være mere bæredygtigt, da jorden ikke vil blive dyrket, men stå brak.

Solceller SKAL og MÅ anlægges, og der findes da ikke et mere oplagt sted. Lad os nu se noget handling - min kommune, født og opvokset, stå nu forrest i kampen om et mere klimavenligt samfund.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Laura Horup

Indsendt

03/10/2023 08:52

Sagsnummer

HS5482295

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00