Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs
Vindmøller ved Vosnæsgård
Jeg er i vid udstrækning for grøn og bæredygtig omstilling. Jeg har i mit lille sommerhus så vidt muligt udfaset al plastik i mit køkken samt andet mistænkeligt køkkenudstyr, og fundet tilbage til ler, træ og glas.
Jeg lever i stor udstrækning økologisk, og efter godt dyrevældfærd af hensyn til både os og dyrene. Så samspillet bliver så etisk rigtigt, som jeg nu kan gøre det. Og det er mit valg!
Jeg valgte også i sin tid at bo i denne lille perle af Danmark, pga naturen og stilheden. Jeg trives med stilheden og at der ikke er fart over feltet, hvis jeg bevæger mig uden for. Der er der også stille. Det var et bevidst valg jeg gjorde. Vil jeg have aktivitet og støj omkring mig, havde jeg valg anderledes. Et bevidst valg, som jeg lige nu ser smuldre ud af mine hænder og eget valg.
Hvor i Danmark skal man flytte hen, hvis det er det man trives bedst i. Hele Danmark står jo for skud, hvis et område som Vosnæs bliver brugt til denne industri.
Her er der også et fantastisk dyreliv som vil blive påvirket. Her flyver havørne, røde glenter, gæs og svaner bl.a. rundt. Hvem skal tale deres sag?
Dansk ornitologisk forening har åbenbart givet op! Fredning af flagermus er heller ikke noget der bliver taget hensyn til i denne sag. Igen dyrene der bliver set bort fra.
De klager jo ikke.
Og hvis jeg synes lyden, den vi kan høre og den lavfrekvente lyd, er et problem for mig, hvordan er det så ikke for dyrene, der lever med hørelsen som en stor del af deres advarselssystem? De vil da om nogen blive påvirket.
Men de klager ikke!
Det er meningen vi skal passe på dem og os selv. Men muligheden for at gøre det bliver lige nu truet, af vindmøller over hele landet.
Der er nødt til at være lommer i dette land, hvor dem der har behov for at kunne trække sig, kan være. Ellers taber vi både dyr og mennesker i denne omstilling til grøn energi.
Det virker ikke særligt grønt for mig, og ikke særligt gennemtænkt af jer!
Så jeg vil her hermed gerne klage over denne trussel, mod både mig og ikke mindst dyrene i området.
Venlig hilsen
Jeanette Tholstrup
Download høringssvar som pdf