Derfor siger vi nej tak til vindmøller på Vosnæs

Processen
Først og fremmest er det yderst vigtigt at påpege, at vi som borgere omkring Vosnæsudpegningen ikke er blevet hørt i denne sag:
I kraft af aktindsigt, er det kommet frem, at Aarhus Kommune har undladt at sende 1. høringsrunde til de op til 100 nærmeste beboere omkring Vosnæsudpegningen. Vi er således ikke blevet hørt i 2016, hvor der ellers var intens debat, og flere udpegninger blev fjernet fra VE-planen. Vi kan ikke få adgang til udsendelseslisterne som ”kun er delvist tilgængelige”. Vi kan derfor ikke få svar på, hvorfor vi hverken i Syddjurs eller Aarhus Kommune fik høringen i 2016!

I 2019 blev vores talrige og grundige høringssvar tilsidesat, og i 2023 er høring muligvis kun sendt til ældste medlem af husstanden? Ydermere har kommuneplanafdelingen og NRGI Renewables undervejs i processen misinformeret politikerne om antallet af beboere indenfor 1 km af de planlagte vindmøller. Man har bl.a. vedvarende udeladt sommerhusområdet Havhuse som et beboelsesområde, og man har slået de 16 boliger på Vosnæs Gods sammen til 1 matrikel.

Debat- og høringsmødet d. 5. september 2023, som kunne have været en øjenåbner og mulighed for politikerne til at tale med borgerne direkte og udenom embedsapparatet og industrien, blev en fuser. Ingen politikere fra Aarhus Kommune var til stede, fraset en suppleant. Til gengæld blev høringsmødet afholdt i underdimensionerede lokaler, og man samkørte procesen om solceller og vindmøller i cafébordsmodel, så ingen kunne høre hverken hinanden eller sagen.

Processen for solceller og vindmøller er blevet samkørt fra start, hvilket splitter lokalsamfundet - særligt byerne Studstrup og Løgten-Skødstrup - da ingen borgere kan overkomme at sætte sig grundigt ind i begge områder.

Anmodning om aktindsigt blev indsendt til Aarhus Kommune d. 30.8.2023 og er ikke imødekommet endnu! En stor del af materialet venter vi stadig på, af uvisse grunde har vi kun modtaget forsider af vigtige dokumenter, men ikke selve dokumenterne.
Der har således været anvendt mange greb, der har frataget borgerne mulighed for viden og indflydelse!

Historien fra begyndelsen (2013)
Udpegningen til vindmøller ved Vosnæs Pynt har været i vælten flere gange siden 2016 og er undervejs i processen taget af bordet og dukket op igen - i direkte modstrid med anbefalingerne fra kommunens egen Planafdeling og Tekniske Afdeling. Men historien om vindmøller på Vosnæs går endnu længere tilbage. Via aktindsigt kan man i korrespondance mellem planafdelingen og vindmølleopstilleren i 2013 læse om, hvordan man allerede dengang planlagde at håndtere ’kritiske røster’. Det var lidt om processen, nu til indholdsdelen.

Kulturlandskab, en særlig perle og den større landskabelige sammenhæng?
Er Vosnæs en del af et særligt landskab eller ej? Aarhus Kommune klassificerer landskabet, hvilket andre høringssvar også påpeger, som et ’bevaringsværdigt herregårdslandskab’ og en ’særlig perle’.

Aarhus Kommune skriver i notat 17.8.2016 om den større landskabelige sammenhæng:
”Projektet grænser op til Syddjurs Kommune og planafdelingen gør kommunen opmærksom på, at mølleprojekterne vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på store dele af de eksisterende og fremtidige boligområder samt det værdifulde kulturmiljø og bevaringsværdige landskab ved Kalø Vig”, og man fortsætter: ”Mølleprojektet ved Vosnæs - med den kystnære placering - vurderes at medføre en væsentlig påvirkning på det omkringliggende kystområde. Kystens forløb i Kalø Vig vurderes at medvirke til, at møllerne visuelt vil påvirke et stort kystområde”.

I senere beskrivelser er nærheden til nabokommunen dog udeladt i oplistningen af ulemper ved placeringen, og det store blik på det omgivende landskab inklusive Aarhusbugten og Kalø Vig er forladt. Vi i lokalområdet mener, at hvis ikke natur- og kulturlandskabet ved Vosnæs er af særlig kvalitet, så er der intet, der er! Området burde fredes ligesom de tilgrænsende områder.

Støj og etik
Støj defineres som uønsket lyd og vedrører i forbindelse med vindmøller almindelig støj, lavfrekvent støj og infralyd. Det etiske perspektiv handler om, hvad man selv ville have det godt med, og dét ikke at påføre andre andet og mere end det, man selv ville tåle. At vindmøller støjer, er uomtvisteligt (INGEN mennesker må bo i en omkreds af 4x møllehøjde, og mennesker i nær- og mellemzone kan søge kompensation for værditab). Det er fordi, det er alvorligt med støj! (se vedhæftede PDF for nær- og mellemzone ved 150 m høje vindmøller)

Vi ved ikke nok om konsekvenserne ved denne støj - udover at de mest støjfølsomme ofte må flytte fra deres hjem, når vindmøllerne kommer. Hvis landvindmøller skal op, så sæt dem derfor i støjplagede områder i stedet for at introducere støj i stille områder, hvor mennesker påføres VÆSENTLIGE gener både dag og nat. Det er netop et sted som Vosnæs, at borgerne fra andre støjplagede områder af samfundet kommer for at hvile ørerne og restituere i naturens lyde.

Som man spørger, får man svar
Sagens essens er spørgsmålet om natur/kulturlandskab over for produktion/effekt i megawatt. Vi ved, at borgerstemmer ikke vægter meget, så vi lader disse parametre stå rent over for hinanden: Hvad er det, vi mister af natur, rekreative områder, ødelagt kulturlandskab og forstyrret kystlandskab mod den reelle effekt i megawatt - når tallet fratrækkes nedetid pga. strømaftaler med Tyskland, mindre vind end kalkuleret, driftsstop, osv.?
I ligningen bør også indgå vurdering af, om der findes relevante alternativer, da vi er indenfor Kystnærhedszonen (jf. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Afsnit 4.7.7). Hensigten med denne bekendtgørelse er at sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlægningsarbejdet for vindmøller.
Citat fra vejledningens afsnit 4.7.7, Kystnærhedszonen: ”… og det skal overvejes om anlægget kan placeres et andet sted i kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne til planloven, at § 5 b pålægger de planlæggende myndigheder at godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller kystnærhedszonen vil derfor kræve en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for disse områder”.
”Uden for de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen kræves en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Vindforhold kan udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab”. Link: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9317
Hovedprincippet er, at opstilling af vindmøller kun kan ske i særlige vindmølleområder udpeget i kommuneplanen og i kun kystnære områder, hvis der er særlige funktionelle begrundelser. Derfor bliver vinddata og beregning af effekt vigtig! Desværre tilbydes borgere og politikere fortsat et ekstremt mangelfuldt materiale som beslutningsgrundlag, fx på høringsportalen, hvor fx vinddata, der er blevet efterspurgt siden 2019 stadig ikke forefindes.

Alternative placeringer
Spørgsmålet er, om Kastedplaceringen kan yde et fornuftigt antal megawatt, og om denne udpegning ikke netop er et ’ikke-kystnært alternativ’?
Der er indkommet to vindmølleprojektansøgninger – begge fra NRGI Renewables. En til havneudpegningen, hvor stærke stemmer har afvist vindmøller, og en til Vosnæs, der har ligget som en skuffeplan mellem netop NRGI Renewables (tidligere Ecopartner) og Aarhus Kommune siden 2013.
Ved foretræde for Teknisk Udvalg, 2020, taler NRGI Renewables Vosnæs vindmæssigt op og Havnen ned, samtidig med, at Kasted udelades som alternativ, ved ikke at få nogen projektansøgning. Nu er Vosnæs det eneste sted byrådspolitikerne fokuserer på, på trods af, at selv almindelige borgere kan se, at NRGI’s effekttal og sammenligninger er helt hen i vejret.
Mange borgere foreslår placering af vindmøller ved motorveje, som fx Kastedudpegningen, der mht. støj og landskab i forvejen er ’forstyrret’, og en aktuel statslig pulje støtter op: ”Der oprettes en ny støtteordning målrettet VE-produktion på mindre tilgængelige arealer, såsom større tagarealer, langs motorveje mm. Puljen finansieres ved at omprioritere midlerne fra de teknologineutrale udbud i 2022-24” (Se Faktaark - Firedobling af VE på land, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet).

Industrien, der aldrig giver op, og opslidning af borgernes modstandskraft
Det vi nu forstår er, at industrien er meget tålmodig og vedholdende ift. at få sine projekter igennem (nu på 10. år), mens borgernes modstandskraft eroderes i de langstrakte processer (fra marts 2016 til endelig afgørelse i marts 2025). Private og kommunale projektledere går på arbejde i dagtid, mens borgerne ved siden af arbejdet ufrivilligt kastes ud i et intenst kapløb mod tiden for at sætte sig ind i industriens metoder, modbevise dens løse påstande og forstå kommunens interne logik i forhold til den såkaldte ’borgerinddragelse’. De færreste mennesker, kan allokere så meget tid, som dette arbejde kræver. Og vi er oppe imod en industri bemandet af erfarne konsulenter, økonomer, jurister og aggressive reklamekampagner i medierne. Er det fair? Hvordan kan borgerne beskyttes mod denne maskine? Hvem varetager kommunen egentlig interesser for - borgere eller industri?
Der er ved Vosnæsplaceringen tale om, at én person, en godsejer, tjener rigtig mange penge mens borgere i kilometers omkreds vil opleve tab af natur, herlighed og have værditab på deres ejendomme. Og det selvom der findes alternativer!

Invitation til reel dialog og fair proces
Vi vil gerne invitere politikerne til at se det konkrete landskab, hvor de overvejer at placere kommunens første kæmpevindmøllepark.
Vi vil opfordre til, at man hæver sig over kommunegrænsetænkning og ser på landskabet i sammenhæng med to tilgrænsende fredninger, kyststrækningen og det rekreative potentiale som ’den nordlige kommunes naturperle’. Det er sådan borgerne oplever landskabet!
Det anbefales at lave projekter som dette i samarbejde med nabokommunen (jf. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller). Syddjurs Kommune har valgt ikke at opsætte kæmpevindmøller i kommunen på trods af større arealer og færre indbyggere, men risikerer nu indirekte at få vindmøller på kommunegrænsen op ad et stort udsigtsfredet område – hvilket Syddjurs naturligvis siger nej tak til!
Vi vil også som borgere prioritere og værne om det uerstattelige.

Miljøvurdering – svar udbedes
Aarhus Kommune spørger i høringsmaterialet om miljøvurderingen (VVM), om det de rigtige miljøemner, man foreløbigt har vurderet som relevante at undersøge nærmere.
Som svar på dette spørgsmål ønskes – forudsat at Aarhus Kommune vælger at fortsætte processen - svar på følgende:
1. Redegørelse for vindforhold som funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, herunder at Kastedudpegningen medtages som et alternativ
2. Redegørelse for den reelle støjpåvirkning i sommerhuse med mindre isolering og andre materialer (træ) end danske standardhuse
3. Stillingtagen til forskellige konsekvenszoner fra land- og modstående kyst
Anlægget er funktionelt set en havvindmøllepark fra modstående kyst – med fordoblet nærzone. ”Det vurderes at landskaber med bælt- og sundkyster med synligt modstående land kan være særligt sårbare for opstilling af større kystnære havvindmølleparker” (Kilde: Rapport om Kystnære Havvindmølleplaceringer, 2012, Sweco Architects, s. 16 og 37)
4. Afdækning af risiko for iskast fra møllevingerne og deraf nedsat adgang ad grusvejen til Vosnæs Pynt – herunder om der vil være skiltning om risiko for iskast
Link til rapport om iskast og sikkerhedsafstande fra Norges Vand- og energidirektorat (NVE), 2022: https://www.nve.no/energi/energisystem/vindkraft/kunnskapsgrunnlag-om-virkninger-av-vindkraft-paa-land/iskast-fra-vindturbiner/

Det er ikke for sent
Opdraget er at skaffe det ønskede megawatt, at sikre natur og landskabsværdier og at have borgernes opbakning i processen – ikke at vindmøllerne skal stå et bestemt sted. Bare fordi man KAN klemme tre kæmpevindmøller gennem alle smuthuller i lovgivningen betyder det ikke, at det er en god ide! National lovgivning om bl.a. kystnærhedszonen søger at sikre, at der ikke træffes forhastede beslutninger, som ikke kan omgøres de næste 40 år. Kommunen kan på baggrund af en afvejning af interesser beslutte, at det ikke er muligt at opstille vindmøller i den befolkningstætte kommune eller vælge at arbejde for en alternativ placering.

Jeg vil gerne opfordre til, at Aarhus Kommune udviser en ansvarlig politik og følger egne idealer om beskyttelse af natur, landskab og om borgerinddragelse, hvilket desværre ikke har været tilfældet indtil nu. Jeg mener derfor at Vosnæsudpegningen skal udtages én gang for alle af respekt for landskabet, naturen og de mennesker, der har været udsat for en urimelig og ikke involverende proces.

Hvis Aarhus kommune insisterer på landvindmøller, så stil dem ved E45. Det er også en mulighed, at Syddjurs Kommune kan tilbyde Aarhus Kommune overskudsenergi fra deres veludbyggede solcelleparker.

Mvh Line Sloth Carlsen, Læge, Organisationskonsulent og en af de nærmeste naboer 800 meter fra udpegningen