Gå til hovedindhold

Denne begivenhed er afholdt
Udlevering af Idéposen i Kolt-Hasselager

I Aarhus Kommune er vi i gang med det afklarende arbejde, for at kunne udarbejde en ny lokalplan (x175 Boligområde og rekreativt område i Kolt) på det afgrænsede område, som du kan se længere nede på denne side. Området dækker både over en grøn park (Bavnehøjparken) og et kommende boligområde. I den forbindelse kommer medarbejdere fra Medborgerskab, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til Kolt-Hasselager for at udlevere ”Idéposen”.

Hent din idépose onsdag den 30. august
Idéposen indeholder seks opgaver, som du kan bruge til at skabe dine idéer til udvikling af Bavnehøjparken og boligrådet. Du kan tage idéposen med hjem, og opgaverne kan både udføres individuelt eller i en gruppe. 

Vi håber, du vil udfolde og beskrive dine idéer og viden med os, så vi får det bedst mulige afsæt for arbejdet med en mulig ny lokalplan. 

Har du lyst til at bidrage til lokalplanen med dine idéer og forslag? Så skal du komme forbi torvet ved SuperBrugsen (Kolt Østervej) onsdag den 30. august mellem kl. 16.00 – 18.00 og hente en Idépose. 

Præsentation og dialog om idéer på dialogmøde
Vi holder et dialogmøde torsdag den 14. september kl. 19.00 – 20.30 på Bavnehøjskolen, hvor du har mulighed for at præsentere og drøfte dine idéer fra idéposen med naboer, byplanlægger og bygherre. Du er også velkommen til blot at udstille dine idéer uden en præsentation eller deltage i drøftelserne uden at levere konkrete idéer fra idéposen. Vi glæder os til at se og høre om dine idéer og drøfte mulighederne i området på dialogmødet (nærmere information om denne begivenhed følger – hold øje med siden her).

Begivenheden

Dato
Onsdag d. 30. august 2023
Tid
16:00 - 18:00
Mødet er afholdt

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte: plan-borgerinddragelse@mtm.aarhus.dk

Ellers står vi klar til en snak på torvet foran SuperBrugsen (Kolt Østervej) den 30. august fra 16-18