Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032 (frist forlænget)

Giv dit besyv med! Borgerservice og Biblioteker sender nu udkast til ny politik for 2024-2032 i høring.

Vi sætter pris på de indkommende høringssvar, som vi læser løbende. Det har stor værdi for os, derfor forlænger vi høringsfristen for at give mulighed for flere høringssvar til politikken. 

Den nye politik for Borgerservice og Biblioteker sætter retningen for vores arbejde for de kommende år, og peger på de overordnede visioner for fremtiden. Som borger i Aarhus Kommune møder man typisk Borgerservice og Biblioteker på et eller flere tidspunkter i sit liv. Vi er den samlede indgang til kontakten med det offentlige, og Bibliotekerne åbner verden for aarhusianere i alle aldre. Vi har 17 lokale biblioteker i by og opland. Det er også hos os, at man kan finde historisk viden om sig selv eller sin bydel i kommunens Stadsarkiv. Bagom det hele arbejder vi med de nyeste teknologiske løsninger og fremmer innovation i kommunen.

Politikken beskriver, hvordan Borgerservice og Biblioteker bidrager til at løse forskellige udfordringer i fremtiden med de kompetencer og opgaver, som vi varetager. 

Udvikling af den nye politik

Politikken er blevet til i samtaler med kommunens borgere og vores partnerskaber. Vi har afprøvet nye og forskellige formater for inddragelse. Vi har bl.a. udsendt spørgeskemaer til over tyve tusinde borgere og afholdt forskellige former for workshops og en interessentkonference. Derudover står politikken på en inddragelse af medarbejdere i Borgerservice og Biblioteker. 

Politikkens indhold

Der er udvalgt fem temaer i politikken. De valgt på baggrund af de mange bidrag, som vi har fået fra borgere, interessenter og medarbejdere. Temaerne taler desuden også ind i, hvordan Borgerservice og Biblioteker kan bidrage til at løse De Vilde problemer. 

Politikkens fem temaer er: 

  • Samhørighed og fællesskaber: Borgerservice og Biblioteker vil gøre det nemt for alle borgere at deltage i de fællesskaber som er til rådighed Borgerservice og Biblioteker
  • Teknologi og mennesker: Borgerservice og Biblioteker vil bygge bro mellem teknologi og mennesker.
  • Demokrati og dialog: Borgerservice og Biblioteker vil styrke den demokratiske deltagelse og tillid til institutioner gennem dialog og folkeoplysning.
  • Kultur og læselyst: Læsning giver forståelse for hinanden og vores omgivelser – derfor vil bibliotekerne fortsat understøtte borgernes læselyst.
  • Klima og grønne vaner: Borgerservice og Biblioteker vil bidrage til den grønne omstilling ved vidensdeling og åbne demokratiske samtaler.

Høringsprocessen 

Formålet med høringsprocessen er, at du får mulighed for at give dine kommentarer og bidrag til politikken, inden den gøres færdig og sendes til behandling i byrådet. Er der fx perspektiver for fremtidens Borgerservice og Biblioteker, der mangler at blive fremhævet? Er der noget inden for de fem temaers perspektiver, som vi skal justere eller ændre? Eller er det noget helt tredje, som du synes, at vi bør have med os, når politikken gøres færdig?

Høringsperioden er fra den 14. september til og med d. 12. oktober. I kan uploade jeres høringssvar her på høringsportalen. Når høringen er afsluttet, vil politikken blive justeret med udgangspunkt i høringssvarene. Herefter fremsendes materialet til byrådet, der forventes at behandle politikken slutningen af 2023. 

Materialer (1)

Høringssvar (25)

Høringssvar til: Ny politik for Borgerservice og biblioteker 2024-2032

Høringssvar til: Ny politik for Borgerservice og biblioteker 2024-2032 1: Samhørighed og fællesskaber: Borgerservice og Biblioteker vil gøre det nemt for alle borgere at deltag…

Høringssvar fra Borgmesterens Afdeling

Høringssvar fra Borgmesterens Afdeling på høringen om ny politik for Borgerservice og Biblioteker.

Høringssvar fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge

Der fremsendes et høringssvar fra Børn og unge på høringen på ny politik for Borgerservice og Biblioteker.

lenefos@gmail.com

Høring af udkast til Politik for Borgerservice og biblioteker 2024-2032

Erhverv Aarhus' høringssvar til Politik for Borgerservice og Biblioteker

Se vedhæftede.

Fastholde at Borgerservices har vigtig rolle if. byens internationale borgere

For mange af Aarhus' internationale borgere er registreringen hos Borgerservice det første møde med offentlig service og "myndighedsdanmark". Mødet har afgørende betydning for den …

Høringssvar

En spændende og ambitiøs politik der er lagt for dagen. Jeg vil glæde mig til at se hvilke konkrete initiativer der vil blive sat i værk for at støtte op om de mange mål der er sat…

Høringssvar fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Se vedhæftede.

Layout

Indholdet i den nye BoB politik ser rigtig fint ud, men jeg er bare nysgerrig omkring hvad layoutet af kataloget har kostet?

Høringssvar til Borgerservice og Biblioteker.

Rigtig god politik. Det kunne dog være en rigtig god ide, at have et lokalt bibliotek i området indenfor Christiansbjerg Fællesråds område. Der er ingen bibliotek i vores o…

Er der tænkt på de hjemløse?

Jeg var deltager ved Forsamlingshuset og det er spændende at se, hvordan vores input og tanker er omsat - eller ikke omsat - til ordene i Politik for Borgerservice og Biblioteker. …

Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032

Høringssvar: Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032: BIBLIOTEKER TJENER FLERE PENGE END DE KOSTER - OG DET KRÆVER KVALIFICERET BIBLIOTEKARISK PERSONALE Forske…

Høringssvar til Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032 fra Harlev Fællesråd

Høringssvar til Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032 fra Harlev Fællesråd Harlev Fællesråd har modtaget opfordring til at kommentere på Aarhus Kommunes udkast t…

Inddragelse af ressourcesvage

Det er dejligt at se de mange smilende og velfungerende mennesker i oplægget "Med alle mennesker hele livet". På trods af at vi i Beder-Malling generelt har mange velfungerende bo…

Politik for Biblioteker og Borgerservice

Vi ønsker at afgive feedback på bilaget til høringen vedrørende borger- og bibliotekstjenester i Aarhus. Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, at bilaget er velstruktureret og o…

Hvordan realiseres denne nye politik?

Forslaget er fuld af gode idéer, betragtninger og analyser. Disse kan vi kun støtte op om. Men det spændende spørgsmål er, hvordan det så kan blive til virkelighed. Det er k…

Det er vigtigt at egnsarkivet ligger i biblioteket/skolen - eller der hvor fol ellers kommer- og ikke i en kælder gemt væk -

Vi anmoder indtrængende og at i hører og viser at egnsarkiver snart er det eneste der er tilbage af det lokale - det virkede for eksempel helt respektløst af ændre lokalcentrenes…

Høringssvar til politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032

Se vedlagte høringssvar fra Sociale Forhold og Beskæftigelse til politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032.

Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032

"Ny politik for Borgerservice og Biblioteker 2023-2032 Høringssvar "Åby Biblioteks Venner" Idet vi takker for muligheden for et høringssvar, vil vi hermed opfordre Biblioteks…

Vi gør det sammen

Demokrati, borgerinddragelse, gennemsigtighed er alle fine ord. Det kunne blandt andet ske gennem fællesrådene, som nogle områder af Aarhus har, men som mange områder ikke har, og …

Ny politik for borgerservice og biblioteker 2022-2032

Ældrerådet i Aarhus Kommune skal til forslag til Ny Politik for Borgerservice og Biblioteker udtale, at man finder de valgte temaer relevante og nødvendige ved en sådan politiks ud…

Høringssvar fra Århus Ungdommens Fællesråd vedr. ny Politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032

Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til den nye Politik for Borgerservice og Biblioteker. ÅUF er som fællesrepræsentant fo…

Høringssvar Børne- og ungebyrådet

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Børne- og ungebyrådet er ikke opstartet i indeværende periode, og de har derfor ikke mulighed for at afgive deres høringssvar. H…

Høring af ny politik for Borgerservice og Biblioteker

Handicaprådets høringssvar

Rigtig god politik

Superspændende og aktuelle indsatsområder, der kan understøtte Aarhus i at være en by, hvor der er plads til alle og trivsel på tværs af sociokulturelle skel. Jeg har et par st…

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kultur
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H689

Kontakt

Marianne Bjerg Hansen

AC-fuldmægtig

hbjma@aarhus.dk