Gå til hovedindhold

Helhedsplan for Hårup og Mejlby, 8530 Hjortshøj

Antal støtter: 10 af 1500

Navn

Martin Strand

Email

marpommer@gmail.com

Forslaget

Dette område er et udviklingsområde i Aarhus Kommune. Kommunen har aktive og usolgte udstykninger. Der er allerede nu købt ny jord op til kommende nye udstykninger. For os der bor herude, så er det tydeligt, at der kun i mindre grad er taget højde for hverdagen for beboere - store som små og aktive som inaktive.

Der mangler institutionspladser, skolen mangler renovering og plads, idrætslivet lider af manglende hal-/gulvplads til afvikling af sportsgrene, kollektiv trafik decimeres løbende og der er ingen fokus på hjælp til og etablering af indkøbsmuligheder.

En helhedsplan for området, som ikke strækker sig ud over 5-7 år (altså på den korte bane) er nødvendig. 

Helhedsplanen skal beskrive:

- De kommende udstykninger

- En udbygning af daginstitutioner og skole

- Etablering af ny infrastruktur

- En udbygning af den kollektive trafik

- Udbygning af idrætsfaciliteter - herunderen hal 2 og måske en svømmehal

- Etablering af erhverv - herunder etablering af et lavpris supermarked

Udstykningerne vil blive købt af familer, der enten har små børn eller skal til at etablere familile. Det presser alle elementer nævnt ovenfor. Der må forventes at leve 3 mennesker i gennemsnit pr. husstand, hvorfor behovet for fokus på tilstrækkelig udvikling er pressent og vitalt for en succesfuld udvikling.

Grundsalget går trægt pt. på Parosvej etape 4. Etape 1 tog 4-5 år at sælge, Etape 2 tog mindre end 1 år at sælge og nu er det stagneret på etape 3. Etape 4 kommer til at tage mange år at sælge. Noget der kan accelerere grundsalget er en helhedsplan, som beskriver ovenstående elementer. Vi kan ikke vente 10-20 år på at der tages handling.

Bemærkninger

Helhedsplan:

- En udbygning af daginstitutioner og skole. I dag er der meget lange ventetider for at få sit barn i institution. En udbygning af det eksisterende set up vil mindske ventelister og dermed ventetider

- Etablering af ny infrastruktur. De mange nye huse og indbyggere vil skabe et helt naturligt og forøget pres på veje, stier m.m. En omfartsvej udenom Hårup og Mejlby fra Gl. Kaløvej til Mejlbyvej (øst for Hårup) vil gøre Mejlbyvej langt mere sikker og fremkommelig isæt om morgenen og om eftermiddagen, hvor der kan være meget trafik - derudover vil det gøre vejen omkring Hårup Skole langt mere sikker

- En udbygning af den kollektive trafik - herunder en letbane station i Hårup ifm. skolen og de mange nye udstykninger med forbindelse til Lystrup eller Hjortshøj - dette vil mindske behovet for busser og gøre den kollektive trafik mere relevant og interessant at benytte samt mindske presset på infrastrukturen og reducere Co2 udledning fra biler og busser. Derudover vil børnefamilier ikke være tvunget til at have 2 biler. Det vil igen give plads i budgetterne til inveseringer, som vil komme kommunen til gavn

- Udbygning af idrætsfaciliteter - herunderen hal 2 og måske en svømmehal. I dag er det ikke muligt at introducere nye sportsgrene eller state flere hold op indenfor eksisterende sportsgrene. Der er et stort behov for at kunne aktivere flere ældre og unge. De ældre vil opleve en forøget livsværdi ved det sociale fællesskab og de unge vil blive aktiveret, blive en del af et fællesskab og derved i højere grad blive holdt ude af negative relationer på gaden

- Etablering af erhverv - herunder etablering af et lavpris supermarked. Butikker og isærdeleshed et supermarked som Rema 1000 vil have enorm betydning for området. Det vil have positiv betydning for huspriser og gøre det mere attraktivt at bygge og sælge i området. Derudover vil det booste grundsalget, at der er kort afstand til indkøb. Området vil derudover kunne bære virksomheder som frisør, cafe, kontorfællesskab, fitness o.lign.

Fokus på ovenstående vil booste grundsalget, skabe yderligere vækst og tiltrækning til området samtidig med at det vil have en generel positiv indflydelse på klima, folkesundhed og kriminalitet 

Jeg er formand for vores lokale idrætsforening (TMIF Motion) og tidligere var jeg formand for vores fællesråd. Jeg deltager meget gerne og lægger gerne mange ressourcer ind i arbejdet med ovenstående. Bare ræk ud! :-)

Afstemning start

Afstemning afslutningsdato