Debatoplæg - Naturbydelen Marienlyst
Mere bæredygtighed og bedre offentlig transport
Jeg bor pt tæt på noget skøn natur på trods af at jeg har valgt at bosætte mig i Tilst, som er et industri-område. Jeg nyder godt at fine og vilde blomsterenge og enkelte pletter af skove. Jeg ville være så ked af hvis det hele blev bygget til med ucharmerende og hurtigt opførte boligbyggerier og mere industri. Det ville bier, sommerfugle og andet vildt, uden tvivl, også. Jeg er uddannet biolog og mener at kommunen og regeringen bør tage biodiversitetskrisen meget mere alvorligt end de gør lige nu. Pt tænkes der i nu-og-her gevinst og ikke særligt meget i langsigtede effekter, med den konsekvens at vores vilde natur lider og Aarhus mister charme. Så lad noget af det vilde stå, lav lidt flere vandhuller, lad være med at bygge boliger uden omtanke. Og skal der bygges boliger, som der jo nok skal, så foreslår jeg at man freder de fineste og vildeste områder i området, og at der tænkes bæredygtigt byggeri ind i planerne (solceller på tagene, gode affaldsmuligheder, små grønne oaser med vandhuller og vilde blomster, cykelskure og ingen robotplæneklippere). Derudover foreslår jeg at der sættes endnu en bus ind herude. Lige nu er det kun bus 14 der kører tæt på hvor jeg bor. Dette ville hjælpe til mere klimavenlig transport frem og tilbage fra midtbyen.
Download høringssvar som pdf