Debatoplæg - Naturbydelen Marienlyst
Vi mangler infrastruktur, men ikke en ny bydel
Kommentar til byudvikling langs Marienlystvej
- Det er svært at argumentere for mere beboelse i en Århusbydel, når der i forvejen er 10.000 lejeboliger i overskud.
- Der er allerede en stærk og snigende forringelse af en vigtig grøn kile i Marienlyst, som ødelægger både biodiversiteten og færdslen i naturområdet.
- Området er i forvejen truet af voldsom trafik imellem Paludan Müllersvej og Tilst, og der er ingen trafikrelaterede betragtninger i det medsendte bilag.
- Området lider ligeledes af stærkt misvedligeholdt infrastruktur, være sig veje, belysning, cykelstier, fiberbredbånd og fortov i hele området. Dette kunne betragtes som en måde at gøre stedet mindre attraktivt, med mindre man billiger kommunens planer. Skatteborgere bliver reelt snydt for almen vedligeholdelse af infrastrukturen.
- Gl. Skejby og Kasted har allerede en Kirke. Hvad skal vi med flere kirker?
- Den tiltænkte lokalplan vil i høj grad skabe en voldsom forringelse af beboelseskvaliteten i området samt det formål beboerne har valgt at bo her for, nemlig at bo i fredelige og grønne områder. Det til trods for, at gevinsten ved en ny bydel i området er minimal.
- Derimod så vi hellere, at trafikken på Paludan Møllers vej mod Tilst fandt en bedre løsning udenom Marienlyst/Kasted, hvorefter der skulle delvis lukkes for for tung trafik på selve Marienlystvej/Blomstervej.
- At tillade mere en to etager i denne bydel vil desuden give yderligere en forringelse af naturområdet. Der savnes valide argumenter for dette.
- At bygherrer interesserer sig for området, er ikke i sig selv et argument for nedlæggelsen af den grønne kile, som dette dette reelt vil blive til.
Download høringssvar som pdf