Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Naturbydelen Marienlyst

Debatoplæg - Naturbydelen Marienlyst

Kredsløbs bemærkninger til Debatoplæg – Naturbydelen Marienlyst

Kredsløb vil gerne deltage i arbejdet i forbindelse med den mulige byudvikling og vil gerne høres igen, når der foreligger et konkret projekt for området. Kredsløb har følgende bemærk-ninger til ovennævnte debatoplæg:


Plads til energiforsyning
Kredsløb foreslår, at der sikres arealer til de fremtidige energisystemer, som både omfatter el- og fjernvarmesystemerne. Planen for Naturbydel Marienlyst bør inddrage de nødvendige arealreservationer for dels lednings- og rørsystemer men også større anlæg som transformatorer, fjernvarmevekslerstationer, geotermi m.v.

Helt konkret vil Kredsløb Fjernvarme gerne have et areal til en veksler på ca. 600 m², i den sydlige del af området tæt på transmissionsledningen ved områdegrænsen mod Tilst, og evt. reservere areal til en pumpestation på ca. 200 m².

Infrastruktur til affaldshåndtering
Tilsvarende foreslår Kredsløb, at vejnet m.v. udbygges på en sådan måde, at affaldshåndte-ring kan foregå på den mest hensigtsmæssige måde.
Herunder afsætning af areal til håndtering af stort affald til genanvendelse og genbrug.

Kredsløb Genbrug henstiller i forbindelse med Høring - Naturbydelen Marienlyst til, at der ta-ges generelle hensyn til forsyningsvirksomheder i den kommende planlægning af området.

Kredsløb Genbrug gør desuden opmærksom på, at store arealer som Marienlyst fremtidigt kan generere væsentlige mængder storskrald og emner til direkte genbrug. For en hensigts-mæssig drift af området kan det derfor anbefales at afsætte arealer til storskrald ved de enkelte ejendomme eller som centrale nærgenbrugsstationer og lignende.
Nærgenbrugsstationer kan bidrage til fællesskabet, eventuelt i samspil med bygninger med flere funktioner, som fælleshuse, p-huse, eller tekniske anlæg som vekslerstationer og lig-nende.
På samme vis kan den daglige affaldshåndtering ved bebyggelser med fællesløsninger lige-ledes kunne bidrage til at styrke samværet, som andre fællesordninger i form af parkerings-, opholds-, lege- og lignende arealer.
Således opfordrer Kredsløb Genbrug til at affaldshåndtering overvejes i forbindelse med arealudlæg, vejstruktur og mulige anvendelse af de enkelte delområder.

Ønskes vores høringssvar uddybet, deltager vi naturligvis gerne i en uddybende drøftelse.

Venlig hilsen

Michael Sørensen
Projektleder, Fjernvarme
M 29 63 38 06
E mics@kredslob.dk
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Michael Sørensen

Indsendt

11/10/2023 14:19

Udtaler sig som

Virksomhed

Organisation

Kredsløb A/S

Sagsnummer

HS6841258

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H696

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00