Forslag til Lokalplan nr. 1185 - Udvidelse af plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup
Nyt plejehjem i Skødstrup (Kløvervangen)
Da vi erhvervede grunden og opførte vores drømmehus, blev placeringen af huset, døre og vinduer nøje afstemt i forhold til området og naboernes position i forhold til afstand og højde. En potentielt uønsket konsekvens af opførelsen af en 88 meter lang bygning fordelt på 3 etager ville være, at vores køkken, værelser og dagligstue ville opleve direkte indkig, hvilket utvivlsomt ville have en negativ indvirkning på vores ejendomsværdi.
I vintermånederne vil solen forsvinde bag den imponerende 3-etagers høje bygning og det dagslys vi normalt har i vores vinduspartier vil forsvinde. Det vil resultere i en trist og mørk skygge størstedelen af dagen. Denne skygge ville uden tvivl også påvirke plante og dyrelivet omkring søen på en negativ måde.
En bygning af denne størrelse ville desuden generere betydelig lysforurening, en lysforurening som vil være langt større end den vi allerede har fra plejehjemmet idag. Jeg anser det for at være uretfærdigt over for beboerne på den modsatte side (Tronkægårdsvej).
Tronkærgårdsvejs grundejerforening har fremsat velbegrundede forslag til at reducere de betydelige gener, en 88 meter lang mur vil medføre, og jeg støtter fuldt ud disse forslag.
Afslutningsvis vil jeg også påpege, at opførelsen af en ny bygning i denne størrelse vil medføre en betydelig værdiforringelse af vores ejendom, og jeg mener bestemt, at denne forringelse bør kompenseres.
Vedhæftet billeder viser lysforureningen dagsdato
Download høringssvar som pdf