Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1185 - Udvidelse af plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup

Høringssvar til forslag om udvidelse af plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup

Til Teknik og Miljø
Vi ønsker at tilslutte os de mange klager over det forslag der er kommet om udvidelse af plejehjemmet Kløvervangen. Skødstrup er en stor by og der findes mange gode og mere centrale og oplagte muligheder for udvidelse af plejerhjem i Skødstrup/Løgten. Steder, hvor det ikke vil være nødvendigt at give Almen Bo tilladelser og dispensationer, som andre ikke kan komme i nærheden af, i samme område. Steder hvor de ældre ville være tættere på bycentrum og kunne færdes selv. Nuværende forslag ville danne præcedens for helt nye standarder for fremtidig byggeri og tilbygning i området.

Forslaget overholder ikke normale krav og hensyn.
Vi tilslutter os de øvrige høringssvar vedr. de helt åbenlyste forhold, som der i forslaget ikke tages hensyn til. Herunder normale hensyn til naboarealer, overtrædelse af bebyggelsesareal og hensyn til områdets naturlige miljø, den Berlinmursagtige bygning på projektet samt de konsekvenser det vil få for den smukke grønne dal, der lige nu er til glæde for mange gående, legende, børn, unge og ældre. En solskinsplet, der med et 3 etagers byggeri, helt i skel, vil forsvinde. Byggeriet vil ødelægge dalens smukke høje træer der ligger ved bassinet. Det vil ikke være muligt at bygge så tæt i skel uden, at det vil ske. Et grønt tilsvarende hegn, vil tage årevis at genoprette.

Uværdige forhold for de ældre.
Bekymringen går også på de ældre, som skal flytte ind på disse værelser. Ud over den lange afstand til bycentrum og åbenlyse lysforurening, der vil ramme vores 11x3 meter lange vinduesparti til stue og køkken, vil vi fra vores spisebord, sofa, samt altan kunne se lige ned i de ældres dagligstuer og soveværelser gennem gangen/kanapperne, når døren står åbent. Den konstante belysning på gangarealet vil særligt om aften gøre det muligt for os, at deltage i bleskift, forflytninger, besøg og øvrige rutiner for de ældre. Dette vil være endnu tydligere, når vi har besøg på altanen af gæster mv. Naboerne bag os ligger alle forskudt op ad bakken, så der er mange som kan kigge lige ind i plejeboligerne. Vi sidder dog på første række. Det er simpelthen ikke værdigt for de ældre, hvis stemmer ikke bliver hørt i det her. Det tror jeg hverken I, de eller vi ønsker. Jeg tror heller ikke det er noget almen Bo har været bevidste om i dette forslag. Derimod er problemet blot vokset ved at øge antallet af plejeboliger fra 16 til 26, som ellers var det oprindelige forslag. Forhåbentligt uden tanke på konsekvenserne. Ved de nuværende etplans plejeboliger, som ligger betydeligt længere væk kan vi allerede nu følge med i de samtaler plejepersonaler og beboere fører foran boligerne. For det er allerede tæt.
Vi appellerer til, at kommunen foretager en grundigere risikovurdering af dette projekt og dets placering, så det belyses fra andre sider end Almen Bo, der naturligt har en økonomisk interesse i forslaget. Det bør grundigt overvejes. hvilke gener projektet skaber i det nuværende form og placering.
Vi har vedhæftet et billede, så I kan se hvor tæt projektforslaget er placeret i skel på skrænten og så I kan få en fornemmelse af, hvor let vi ville kunne kigge ned i etagernes værelser via en oplyst gang.

Afsender

Navn

Mette kabell

Indsendt

22/11/2023 18:58

Sagsnummer

HS6990814

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H712

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00