Aarhus skal fortsat være en attraktiv og erhvervsvenlig kommune med gode lokaliserings- og udviklingsmuligheder for de virksomheder, der allerede ligger i Aarhus og for nye virksomheder, der ønsker at flytte til byen.
Derfor har byrådet i forbindelse med Kommuneplan 2017 besluttet, at der skal udarbejdes en temaplan for erhvervsarealer.
Som indledning til arbejdet med temaplanen inviteres borgere, virksomheder og organisationer til at komme med idéer og forslag til temaplanens indhold.
Debatmøder:
I løbet af høringsperioden er der afholdt tre debatmøder forskellige steder i Aarhus (hhv. Aarhus V d. 28. marts, Aarhus N den 10. april og Aarhus S den 25. april).
Der er udarbejdet en opsummering af dialogen på to af debatmøderne. Se opsummeringerne nedenfor.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H72
TEKNIK OG MILJØ
Ledelsessekretariatet
Kommuneplanafdelingen
Tlf. 4185 9776
Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.