Gå til hovedindhold
TEMAPLANLÆGNING FOR ERHVERVSAREALER

Erhvervsudviklingen i Aarhus vil stå og falde med infrastrukturen. Derfor skal medarbejdere have nemt ved komme på arbejde!

1. Jeg synes det er særdeles værdifuldt at placere flest mulige erhvervsområder uden for Ringvejen – måske et par kilometer. Årsagen er den enkle, at det skal være nemt for både byens borger og oplandets borgere at komme på arbejde. Og det er det altså ikke, hvis man placerer virksomhederne på Havnen eller i midtbyen. Det er voldsomt generende for borgerne, som bor langs byens indfaldsveje, at skulle høre på trafikstøj fra især motorcykler, lastbiler, rutebiler og tilsvarende tunge køretøjer. Og hvad værre er, så dør der faktiske flere mennesker på grund af trafikstøj, end der dør som følge af trafikulykker (se evt. dette link: https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2016/05/Hvidbog_samlet_web.pdf, side 17 ).
Selvfølgelig skal støj- og forureningsfri virksomheder, der alene servicere byen, have domicil i byen.
2. Medarbejderne fra byen skal hurtigt komme på fremtidens arbejdspladser. Det gør de altså ikke ved at benytte letbanens etape 2, som kører gennem byens gader, Hasle og Gellerupparken. Fra Brabrand vil det tage ½ time om at komme til Hovebanegården. Med bussen fra Harlev vil det kun tage 15 minutter. En rute ad Søren Frichs Vej og gennem Banegraven kan gøre det meget hurtigere. Men allerbedst er det at placere en Vestbanegård i det lidt nedslidte industriområde, som ligger sydvest for det sted, hvor Søren Frichs Vej udmunder i Ringvejen. Det er allerede i dag byens trafikale knudepunkt. Herved kan et førerløs letbane forbinde Hovedbanegården med Vestbanegården på kortere tid, end det tager at gå fra Reginakrydset til Hovedbanegården. (Se evt. den vedhæftede fil) Erstatter man letbanens Etape 2 med en førerløs metro langs Ringvejen mellem Viby og Skejby Sygehus (med holdeplads ved Vestbanegården og andre strategiske steder), kan medarbejderne fra hele byen hurtigt nå frem til Vestbyens virksomheder. Afstanden mellem hjem og arbejdsplads har ingen betydning - men det har transporttiden. Jo kortere transporttid desto mere attraktiv er arbejdspladsen.
3. Det er ikke tilstrækkeligt, at benytte Kommunens såkaldte fingerplan, hvor vejene ”stråler ud” fra midtbyen. Sørg for tværgående veje, som forbinder industriområderne indbyrdes. Eksempelvis er både Ringgaden og Ringvejen med 30.000 køretøjer i dag de mest trafikerede veje i hele byen. Og om blot 10 år vil der ifølge Kommunens egne prognoser være behov for 60.000 biler.
4. Erhvervsudviklingen i Aarhus vil stå og falde med infrastrukturen, så virksomhedernes medarbejdere i det mindste kan komme til og fra arbejde.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Freddy Wisler

Indsendt

03/04/2019 21:10

Sagsnummer

HS3325095

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H72

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.