Høring af forslag til en ny model for pasningsgarantien i Aarhus Kommune
Den 1. februar 2023 besluttede byrådet, at pasningsgarantien midlertidigt ændres fra garantidistriktsniveau til at være gældende inden for Aarhus Kommune. Ændringen løber frem til og med et år efter byrådets vedtagelse.
På byrådsmødet blev det også besluttet, at der inden for 12 måneder skal udarbejdes en ny model for pasningsgarantien i Aarhus Kommune, som skal forelægges byrådet.
Der er i udarbejdelsen af modellerne lagt vægt på at involvere lederforeninger, faglige organisationer, forældreorganisationer og Børn og Unge-udvalget.
Om høringsmaterialet
Høringsmaterialet indeholder tre forslag til en mulig permanent model for pasningsgarantien i Aarhus Kommune. I bilag 1 findes en overordnet oversigt over de tre modellers betydning for anvisningen, økonomien og ikke mindst forældrene og deres børn. I bilag 2 findes konkrete eksempler på de tre modellers betydning i praksis.
I høringssvarene bedes I tilkendegive, hvilken model I foretrækker som fremtidig model for pasningsgarantien i Aarhus Kommune.
Hvad sker der efter høringsperioden?
Efter høringsperioden vil der blive udarbejdet en byrådsindstilling med forslag til en ny model for pasningsgarantien. Indstillingen forventes behandlet i byrådet den 20. december 2023, og herefter eventuel drøftelse på Børn og Unge-udvalgsmøde den 10. januar 2024 og byrådsmøde den 17. januar 2024.
Afgivelse af høringssvar
Der er høringsfrist den 3. november 2023 klokken 12.00.
Ledere bedes være opmærksomme på at videreformidle materialet til deres bestyrelse og MED-udvalg.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H720
Nicolas Madsen
E-mail: nicmad@aarhus.dk
Telefon: 25 62 28 78