Hvad betyder det, at der måske kommer vindmøller ved Vosnæs? Hvorfor lige her? Hvad er op og ned i projektet? Hvad er besluttet og ikke besluttet på nuværende tidspunkt? Hvad betyder det at få vedvarende energi til et lokalområde? Hvad er mine muligheder som borger for at præge projektet?
Vi åbner et bykontor i Skødstrup, hvor vi gerne vil høre, hvad du mener, og vi gerne vil fortælle, hvad vi ved lige nu. Projektmedarbejdere fra Aarhus Kommune og projektudvikler fra NRGI pakker alt ned – som vi lige nu ved om projektet – og flytter ind på Skødstrup Kombibibliotek mandage fra kl. 16-18 i ugerne 43 og 44.
Der er kaffe på kanden, så kig endelig forbi til en snak. Tilmelding er ikke nødvendigt, du tropper bare op.
Er det allerede besluttet, at vindmøllerne skal etableres?
Det korte svar er nej.
Det er ikke besluttet, at der kommer vindmøller ved Vosnæs, men arealet er udpeget i Kommuneplan 2017 som et egnet areal til vindmøller. Vi er derfor lige nu i gang med at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre at etablere vindmøller på arealet, og hvilke påvirkninger der er for naboer og på landskabet og miljøet.
Vil du vide mere om planerne for vindmøller ved Vosnæs? Så læs mere her: Vindmøller ved Vosnæs (aarhus.dk)
Adresse:
Skødstrup Kombibibliotek, Rosenbakken 2c, 8541 Skødstrup
Hvornår:
Mandag 23. oktober og mandag 30. oktober – begge dage fra kl. 16-18.
Borgerinddrager, Kristoffer Mølstrøm
krimoe@aarhus.dk