Kære Aarhus kommune
Jeg har haft fornøjelsen af at være arkitekt på de to første renoveringer af Gellerups boligblokke – Blok 4 (den med porten) og Blok 7. Jeg har derfor fået et tilknytningsforhold til stedet og til flere af dets brugere og beboere. Jeg føler mig derfor forpligtet som fagperson til at forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, som stilles i forbindelse med høringen. De svar jeg giver, er de samme som jeg ville give, hvis jeg var hyret til at levere professionel rådgivning om problemstillingen.

Områdets potentialer
Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj fra 2010 var en i dansk sammenhæng enestående visionær og ambitiøs udfoldelse af alle til rådighed stående byplangreb. En indsats, som alle i byplanfaget så frem til at se resultaterne af. Med implementeringen af ghettoloven fra 2018 mistede man imidlertid opbakningen fra beboerne, og desuden medførte de omfattende nedrivninger en stor merbelastning for klimaet. Når City Vest nu står overfor en omdannelse, bør man for det første se det som en mulighed for at genskabe en positiv fortælling om området, og for det andet at reducere klimaomkostningerne mest muligt. Det positive er, at begge disse formål kan forfølges i det samme greb, nemlig igennem transformation i stedet for omfattende nedrivning og nybyggeri.

Omdannelsen af City Vest kan blive en fantastisk succes – økonomisk, socialt og klimamæssigt, hvis det kan lykkes for myndigheder og projektudvikler at modstå fristelsen til at vælge de letteste løsninger med den hurtigste økonomiske gevinst. Potentialet er til stede for at lave en case, der viser vejen til en fremtidig praksis for byggeri og byplanlægning, der respekterer historie, kulturarv og de planetære grænser og skaber et nyt og frækt Aarhus-kvarter med en identitet, der er stærk nok til at blive magnet for hele den hårdt prøvede bydel.

Stærk identitet skabes igennem et spændingsforhold mellem nyt og gammelt. Dels de konkrete bygninger og bygningsdeles varierende alder, og dels ny funktion i gammel form, designet til et andet formål. Der er et stort og veldokumenteret værdiskabende potentiale i at konvertere kontor-, produktions- og butiksbygninger til boliger. Herved opstår der boliger med usædvanlige planer, adgangssystemer, rumhøjder osv. Det er der efterspørgsel efter på et marked for nybyggede boliger, der i ringe grad har formået at skabe variation og bymæssig kvalitet. Hvis der nedrives for at skabe plads til samme type boligbyggeri som i de fleste andre udviklingsområder – etageboliger i 5-7 etager med murstensfacader og flade tage – så forspildes et meget stort potentiale.

City Vest giver mulighed for at skabe byrum med en helt særlig intim kvalitet. Smalle gader, små pladser. Det kan ske ved at fjerne taget over åbne de indre gader og omdanne dem til åbne rum. Trafikløsningerne findes med de eksisterende rum som forudsætning, ikke ved at tvinge standardløsninger ind i bebyggelsen. Måske vil der blive brug for dispensation fra visse krav i bygningsreglementet, fx dagslys eller varmetabskrav til bygningsdele. Faktisk er der næsten altid behov for dispensationer i forbindelse med transformation, og derfor bør byggesagsbehandlerne inddrages tidligt i processen.

Tillad tæthed: City Vest er bebygget allerede, og man kan således bygge nyt uden at tage nyt land i brug. Det bør udnyttes. Giv projektudvikleren lov til at bygge så tæt som muligt. Lad City Vest blive en lille knytnæve af et bykvarter som kontrast til resterne af Gellerups parkbebyggelse. En bymæssig knude, som er sjov og spændende at gå igennem, og hip at bo i. Jo tættere, jo mere intime byrum, og jo bedre forretningsmodel. Og med en lukrativ forretningsmodel kan man tillade sig at stille krav til miljømæssig og social bæredygtighed.

Stil krav om diversitet - blandede boligstørrelser og -typer, alternative husstandsformater, bofælleskaber, kollektiver. Bland ejerformerne, lav partnerskaber. Bland byfunktionerne, sørg for at stueetagerne kan anvendes til kommercielle formål, og sæt huslejen realistisk lavt. Lav lejemål, der kan bruges både til bolig og kontor. Også oppe på etagerne. Tag projektudvikleren med på studietur til Zürich, Tübingen og Berlin. Bland nye og gamle bygningsdele, ved brug af selektiv nedrivning og additioner vandret og lodret. Stil ikke krav om murstensfacader, men tillad kunstnerisk administreret grimhed. Stil derfor også krav om kvalitet i rådgivningen. Det opnår man ikke ved at tildele opgaven til den mest lydige arkitekt med det laveste m2-honorar, men ved at udbyde et fast fornuftigt honorar, for derefter at finde den dygtigste transformeringsarkitekt. Kort sagt: gør ikke som man plejer!

Bæredygtighed
Når man nedriver et byggeri som City Vest, opført af beton, produceres en stor mængde byggeaffald. Beton lader sig ikke genbruge på højt niveau, men vil blive nedknust og genanvendt som erstatning for grus. Produktionen af beton har stor klimaeffekt, mens udvindingen af grus har tilsvarende lav, mistes en stor mængde indlejret CO2-udledning. Dette kunne man se bort fra, hvis omdannelsen ikke også indeholdt nybyggeri til erstatning for de eksisterende bygninger.

Nogle mener at vide, at det er mere bæredygtigt at bygge nyt, fordi det nye er bedre isoleret og dermed fører til mindre CO2-udledning over bygningens levetid. Det er for det meste ikke rigtigt, men under alle omstændigheder så giver nybyggeri den største klimapåvirkning up-front, netop på det tidspunkt i verdenshistorien, hvor det har størst betydning at nedbringe udledninger. Som en direkte følge af Paris-aftalen (1,5 gradersmålet) kan energibesparelser i fremtiden ikke bruges som gyldigt argument for at opveje CO2-udslip i nutiden.
Der er to måder at ændre sammenligningsgrundlaget på: Dels ved at efterisolere de eksisterende bygninger, hvilket styrker argumentet om at bevare. Og dels ved at kræve af nybyggeriet, at up-frontemmissioner fra materialer er negative, hvilket kun kan ske ved at bygge i biogene materialer og ubrændt ler. Derfor er den optimale bæredygtige løsning en kombination, hvor mest muligt bevares, og hvor ændringer og fortætninger bygges CO2-negativt.

Såvel transformation med høj grad af bevaring og CO2-negativitet er betydeligt mere besværligt for projektudvikler, projekterende og myndigheder. Til gengæld vil man bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig praksis og skabe en stærk fortælling, som kan styrke både kvarterets identitet og Aarhus’ omdømme.