Det som kaldes for en omdannelse af City Vest er desværre primært en nedrivning med efterfølgende nybyggeri, og denne tilgang mener vi er en stor fejl.

Byggeri og anlæg står ifølge Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet for 38 % af al affald produceret i Danmark. Og byggeriet som helhed bidrager med 40 % af den globale CO2-udledning. Vi har derfor en forpligtelse til sagligt og nøgternt at værdisætte alle eksisterende bygningsstrukturer. Nedrivning og efterfølgende nybyggeri skal være sidste udvej.

Store kvaliteter i det eksisterende byggeri
Heldigvis giver den eksisterende arkitektoniske kvalitet i City Vest rigtige god mulighed for at bygge videre på det, som allerede findes.

City Vest blev tegnet i 1972 af Tougård v. Knud Blach Petersen som et præfabrikeret system, der skulle muliggøre stor fleksibilitet mellem etagerne, så butikscentret kunne hænge sammen både lodret og vandret. Det er derfor i dag muligt at placere trapper hvor som helst i det modulære byggesystem, ligesom inddelinger og skillevægge kan placeres frit.

Med arkitektfaglige og byggetekniske briller er byggeriet af høj kvalitet. Skulle man gennemføre en saglig værdisætning af byggeriet, ville man, udover den indbyggede fleksibilitet, især fremhæve robustheden i betonkonstruktionerne, generøse rumhøjder og gode dagslysforhold.

Især fleksibiliteten er væsentlig i forhold til at kunne transformere bygningerne til forskellige typer af nye formål. På den måde kan vi spare den ressourcekrævende nedrivning, og vi får samtidigt mulighed for at skabe en interessant arkitektur, der ligger i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt.
Hvorfor bygge nyt fleksibelt byggeri, i stedet for at udnytte den fleksibilitet, som allerede findes og bare venter på at blive udnyttet?

Brug City Vest til at kigge fremad
En bevaring og transformation af City Vest er en enestående chance for at skabe et foregangseksempel på grøn, bevarende byudvikling og nyskabende arkitektur af høj kvalitet, på samme tid. Gellerup kan få den vigtige identitet, det er at være en bydel, der går forrest i den grønne omstilling. Det kan blive stedet, hvor nye æstetiske og tekniske løsninger i arkitekturen giver både mennesker og planeten værdi. Og Århus Kommune kan få den styrkeposition, det er at være kendt som en kommune, der tager ansvar for at udvikle nye arkitektoniske løsninger og finde svar på den grønne omstilling på samme tid, som der passes på den kulturhistoriske arv.

Især byggerier fra 70’erne og 80’erne melder sig nu modne til grundige istandsættelser eller gentænkninger af behov. De bygherrer, arkitekter og entreprenører, der mestrer denne nye disciplin, får en stor markedsfordel i branchen. En Rambøll-analyse fra 2020 med titlen ”Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg” behandler 16 cases og konkluderer, at det er mest fordelagtigt, både miljømæssigt og totaløkonomisk, at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.

Rådet for Grøn Omstilling understreger, at det er vigtigt at byggede kvadratmeter bliver genbrugt i så stort omfang som muligt. Derfor bør man som bygherre altid overveje og regne på mulighederne for transformation, før man overvejer nedrivning og nybyg. Det håber vi også, at I vil gøre i Århus Kommune.

Lav derfor en arkitektkonkurrence, der efterspørger bud på en transformation, hvor man værdisætter og bevarer det eksisterende og afprøver grænserne for, hvad der kan tilføjes af ny med nye fremsynede metoder og løsninger af høj arkitektonisk kvalitet. Det kan blive et vigtigt bidrag til det paradigmeskifte, som både samfundet og byggebranchen står over for.