En helhed med Kulturhistoriske og arkitektoniske værdier
Gellerupparken er en markant bydel med sin egen identitet. Bebyggelsen, der oprindeligt er tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo og opført 1968-1972, er et godt eksempel på velfærdssamfundets planlægning og nybyggeri. Tidens idealer om sunde og velfungerende boliger, lys, luft og grønne arealer med masser af plads blev betragtet som et stort fremskridt i kontrast til de gamle bykvarterers små lejligheder og tætte gårdrum. Planlagt som en ’by i byen’ med klart adskilte funktioner og opført med industrielt producerede betonelementer er Gellerupparken et godt eksempel på periodens ideal om egalitet, systematisering og stordrift. Til manges overraskelse blev Gellerupparken i avisen B.T. i 1970 under overskriften ”betonby med trivsel” valgt som ”årets kønneste by”. Både på by- og bygningsniveau besidder bebyggelsen således mange både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter der bør bevares og som bør integreres i en fortsat udvikling. Indkøbscentret City Vest udgør i den forbindelse et markant element i bebyggelsens struktur. Centret var ved indvielsen Gellerupplanens flagskib og et knudepunkt for handel og byliv. Med sin beliggenhed udgør City Vest et funktionelt ”hængsel”, der kan tiltrække besøgende udefra og dermed forbinde bydelen med resten af Aarhus. Med sin struktur udgør bebyggelsen en robust og tilpasningsdygtig ramme for eksisterende og nye funktioner.

Vi vurderer at Gellerupparkens arkitektoniske kvaliteter og den kulturhistoriske fortælling som det samlede anlæg repræsenterer, ikke kun er af lokal interesse, men at det er en helhed, som indskriver sig som et vigtigt kulturmiljø i vores nationale fortælling om velfærdssamfundet.

Klima og miljø
Flere og flere aktuelle studier peger på, at vi af hensyn til klima og miljø skal være bedre til at genbruge de bygninger vi allerede har i stedet for at rive ned og bygge nyt. IPCC’s Working Group III, understreger således i deres Sixth Assessment Report, at det største mitigations potentiale indenfor byggeriet i den vestlige verden ligger i retrofit af den eksisterende bygningsmasse (IPCC 2022). Et finsk studie af ressourceeffektivt byggeri i balance med de planetære grænser foreslår tilsvarende et hierarki bestående af fire niveauer: bedst er bedre udnyttelse, derefter kommer renovering, udvidelse og til sidst nybyggeri (Kuittinen 2023). Da det globale klimabudget som estimeret af IPCC AR6 WGI i de seneste to år er blevet halveret (Forster et al. 2023) er der ifølge Reduction Roadmap (2023) kun mellem 3-7 år tilbage hvis vi skal overholde den juridisk bindende, internationale Paris-aftales målsætning om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5°C (UN FCCC 2015).

Anbefalinger
På denne baggrund anbefaler vi at man:

Gennemfører en systematisk analyse og værdisætning af eksisterende ressourcemæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier som udgangspunkt for en transformation.

Afventer yderligere beslutninger, indtil der er gennemført bevaringsvurderinger som en del af det forbilledlige projekt med SAVE vurderinger af bevaringsværdige bygninger i Aarhus Kommune.

Undgår nedrivninger og genbruger så meget som muligt - af ressourcemæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske årsager.

Bygger videre på de eksisterende ressourcemæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier på en måde der er i overensstemmelse med målsætningen i Paris-aftalen.



Med venlig hilsen


Nicolai Bo Andersen, arkitekt MAA, professor MSO,
Martin Søberg, kunsthistoriker, mag.art, ph.d. lektor
Arne Høi, arkitekt MAA, Institutleder