Gå til hovedindhold
FORNYET HØRING - Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup

Forkert placering af kommende Multihal - undersøg mulige alternativer.

Prisværdigt at Aarhus kommune satte lokalplansforslag 1193 på stop, idet Miljøstyrelsen gav indsigelser til Aarhus kommunes fremtidige planer om håndtering og afledning af overfladevand til regnvandsbassin og videre til Brabrand sø (Natura 2000) i forbindelse med påtænkte byggeprojekt på matrikel 15m.
En forlængelse af høringsperiode for lokalplan 1193, vækker håb og tro på fornyet omtanke og fordybelse i problematikker, der bliver påpeget både af miljøstyrelsen og af borgere i Stavtrup. Omtanke og fordybelse og velvillighed til at finde gode løsninger og et forsigtighedsprincip, når det handler om et af Aarhus kommune’ sårbare naturområder, som vi skal passe ekstra godt på, med gode drikkevandsressourcer langs Brabrand sø og i beskyttelseszone på matrikel 15m, der tilsammen forsyner 25 % af husstande i Aarhus kommune med rent drikkevand.

Bekymrende læsning – i forhold til beskyttelse af grundvand og usikre løsninger:
Resultatet af denne omtanke og fordybelsesmulighed Aarhus kommune fik givet med dette lokalplansstop fra slutningen af september 2023 til begyndelsen af december 2023, kan ses i skema, der er tilføjet høringsmaterialet i denne høring; ændringer i lokalplanforslag 1193 Multihal ved Bispevej, Stavtrup og kommuneplantillæg 140.

I oprindeligt forslag til kommuneplantillæg 140 redegørelses for en problematik med regnvand fra lokalplanområdet der potentielt vil kunne medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget for nature 2000 område (side 3).

I det ændrede forslag vurderer Aarhus kommune nu at gennemførelsen af planen ikke vil indebære en påvirkning af udpegningsgrundlaget for Nature 2000 området, idet regnvand nu renses og forsinkes i et filterbassin inden udledning (side 3).

Med øgede regnvandsmængder i lokalområdet og i hele Danmark i disse år, er det bekymrende hvorvidt beskrevne filterbassin bliver stor nok til rensning af de nedbørsmængder, vi vil opleve i kommende årtier. Matrikel 15m har en hældning ned mod Stavtrup Stationsby og private ejendomme. Særligt hvis Aarhus kommune vælger at undlade at stille krav til mindsket byggestørrelse på Multihallen som ut. og andre borgere tidligere har foreslået, fra 6000 m2 til max 3500 m2. Dette krav bør skrives ind i lokalplan 1193.

Initiativgruppen bag projektet drømmer stort om udnyttelse af øvrige kvadratmeter på matrikel 15m. Befæstede områder genererer endnu mere vand til afledning, hvorfor der tydeligt bør indskrives i juridisk bindende bestemmelser, hvordan lokalplansområdet rundt om selve bygningen kan anvendes, særligt med ovenstående i mente.

Lokalt ser vi i dag oversvømmelser på Bispevej og Mondrupsvej. Brabrandstien og Søskovvej (for enden af Brabrandsøen) har massive regnvands problematikker mellem Brabrand sø og Årslev Engsø. Aarhus kommune har flere gange lukket Søskovvej grundet vandmængder.

Opfordring og forslag:
Gentænk placeringen - I respekt for mange bekymrende stemmer i Stavtrup og for dette ambitiøse projekt. Multihallen – Stavtrup’ kommende Idræts og kulturcenter - fortjener en god og egnet placering i Stavtrup, hvor projektet ikke skal begrænses med servitutter, men kan udfolde sig og udvikle sig med tiden behov.
Der er peget på egnede områder i Stavtrup, hvor udvikling af Multihallen er muligt og hvor flere af de udfordringer lokalplan 1193 har, ophæves.
Denne fremtidsinvestering fortjener reelle undersøgelser af muligheder, som borgerne informeres omkring!

En mere udgiftsneutral omplacering af Multihallen, kan være at følge initiativgruppens oprindelig plan ved placering af Multihallen i Idrætsområdet ved Stavtrup IF - fodboldanlæg.
På matrikel 15 m kan Initiativgruppen og Aarhus kommune f.eks. etablere en opvisningsbane til Stavtrup IF - fodbold og en blågrøn naturpark. Herved kan Aarhus kommune omsætte Byrådet beslutning om flere blågrønne parker i kommunen, der blev indgået ved seneste budgetforlig i efteråret 2023, til gavn for drikkevandet.

NB: Tidligere fremsendt høringssvar af 22.9.23 sagsnr. HS3312975 suppleres med dette høringssvarstillæg.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lena Tandrup Esbensen

Indsendt

05/01/2024 18:18

Sagsnummer

HS5039810

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H757

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00