Gå til hovedindhold

Denne begivenhed er afholdt
Hvem skal åbne dine julegaver?

Julen er højsæson for … indbrud! Antallet af indbrud i Aarhus Kommune er steget igennem de sidste måneder, og vi ved fra tidligere år, at julen i særlig grad er højtid for indbrudstyvene.

Indbrudssikring er måske ikke er dét, du tænker mest på i den travle juletid, men det gælder om at være ekstra på vagt over for indbrudstyve, når du lader dit hjem være alene hjemme i julen. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at sikre din bolig. Derfor inviterer Aarhus Kommune og Østjyllands Politi til indbrudsmøde. På mødet får du konkrete råd til, hvordan du sikrer dig, og lærer at se dit hus med tyvens øjne.

Borgmester Jacob Bundsgaard og chefpolitiinspektør Karsten Vestergaard Hansen byder velkommen til mødet, hvor Østjyllands Politi vil give dig et indblik i den typiske indbrudstyvs tanker og færden. Politiet vil desuden fortælle om tyvens foretrukne metoder og tyvekoster, give dig råd om sikring af din bolig, og om hvordan I sammen kan gøre jeres nabolag tryggere. 

Af hensyn til pladser er tilmelding nødvendig. Se mere herunder. Vi glæder os til mødet og håber, at du eller andre fra din husstand har lyst til at deltage. I må deltage så mange, som I har lyst til.

Begivenheden

Dato
Onsdag d. 13. december 2023
Tid
17:00 - 18:30
Lokation
Rådhushallen
Adresse
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 13. december 2023
Mødet er afholdt

Kontakt

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Nanna Marie Rasmussen på trygiaarhus@aarhus.dk eller 4185 6595