Tillykke Mårslet
Tillykke til næsten alle borgere i Mårslet.

Endelig er vi kommet så langt, at der nu er et projekt med et rigtigt godt forslag til at gøre noget ved området omkring Eskegården.
Området har i al den tid jeg har boet i Mårslet ligget hen som et meget lidt fremkommeligt vildnis med en meget forfalden gård. Efter min mening en skamplet og en øjenbæ, som der nu endelig er udsigt til, at der bliver gjort noget ved.

Den aktuelle plan med 42 nye boliger er et win-win for os alle, eller næsten alle.
• En ny flok af beboere i Mårslet får et dejligt sted at bo. Tæt på alting: forretninger, stationen, kirken og en herlig natur med adgang til alle sider. Et rigtigt smørhul lige midt i Mårslet. Tillykke til alle jer nye beboere på Eskegården.
• Vi andre - specielt i den sydlige del af Mårslet får endelig en meget bedre adgang til et stærkt forskønnet område. Jeg personligt vil glæde mig meget til at kunne færdes til fods i området og specielt til at få adgang via stier til marken nord for åen. Her er faktisk mit eneste problem med planen, nemlig at jeg havde håbet at det rekreative område nord for åen havde været endnu større, så stierne også havde givet mulighed for adgang til bakketoppen der.
• Det bliver nok for nogle en lidt for friseret natur. Det synes jeg nu ikke. Jeg kan godt lide at færdes i naturen – også på en golfbane, og vi har jo i forvejen masser af mere eller mindre velplejet natur omkring os ganske få skridt fra vores døre - og meget mere er på vej!
• Nogle vil så måske indvende at det går ud over dyrelivet, men jeg tror ikke på, at der har været noget særligt dyreliv her, i hvert fald ikke de seneste 50 år, som det skulle være nødvendigt at tage et særligt hensyn til, og som Naturfredningsforeningen konkluderer, så bliver dyrelivet nok ikke ringere af at området bliver plejet.
• Jeg er heller ikke enig med de, der måtte mene, at bygningerne bør bevares, og at Mårslet i det hele taget bør kæmpe for sit landsbypræg. Det har ikke eksisteret i mange år. Fint nok med de mange velholdte ældre huse i byen. De er med til at give et varieret bybillede, men at forsøge at fremkalde et landsbymiljø - en slags Den Gamle By i et område, hvor der nu bor mere end 5000 mennesker. Det er at skyde helt ved siden af målet.
• Et af modstandernes argumenter er, at der i projektet gives dispensation for åbeskyttelseslinjen på 150 m; men som Danmarks Naturfredningsforening påpeger, vil det være paradoksalt at fastholde denne linje i det bynære miljø, al den stund, at der allerede i forvejen ligger rigtig megen bebyggelse placeret nærmere end 150 m fra åen. Der findes da også nu – som påpeget af kommunens medarbejdere på det netop afholdte orienteringsmøde – tekniske muligheder for at forhindre en evt. forurening af både å og grundvand.
• Det er absolut sidste chance for at få gjort noget ved dette misligholdte område, for går det som modstanderne ønsker, så er der ikke langt til, at kommunen aflyser tinglysningen som vej af den sidste stump af Den Glemte Vej, og så vil området fortsat komme til at henstå forfaldent og øde for kommende generationer. Jeg har meget svært ved at forstille mig, at nogen – inklusive kommunen vil ønske og have økonomiske midler til at købe jorden tilbage fra ejeren, når der nu samtidigt bliver frigivet store rekreative arealer øst for byen.
• Jeg tror, at det er et absolut mindretal af Mårslets indbyggere, der ønsker, at bremse byggeplanerne på Eskegården, og det er vist desværre den samme lille gruppe af borgere som i mange år har været med til at blokere mange andre projekter i Mårslet – hver gang med henvisning til natur, dyreliv, vandressourcer, truede dyrearter, ikke eksisterende grønne kiler, støj- og lysforurening og meget mere.
Men i virkeligheden drejer det sig vistnok om, at disse borgere slet ikke ønsker at have naboer og ikke ønsker dele området med andre. Sådan har det nu været i mere end 50 år – lad os nu endelig få sat en stopper for denne egoisme og mangel på samfundssind.