Høringssvar fra Jørgen Jacobsen - bygherre.
Jeg kan ikke forstå, hvordan inddragelse af 2,5 ha landbrugsjord omkring Giber Å og Mårslet Vandværk - et område uden offentlig adgang - kan opfattes som inddragelse af natur - det er vel heller ikke det som Biodiversitetsrådet mener når de sir’ naturen er under pres i Danmark.
Når åbeskyttelseslinjen ændres til 30 m bliver landbrugsjord ændret til beskyttet natur ned til Giber Å.

Jeg har ejet denne landbrugsejendom siden 1. februar 2015 og fik udarbejdet et Vision-oplæg for området i 2015.

I 2017 blev området (nu forslag til lokalplan 1161) udpeget af Aarhus Byråd til
boligområde, og dermed kunne en lokalplanproces gå i gang.
Den løbende godkendelse med lokalplanarbejdet er sket gennem en periode med 4 forskellige rådmænd for Teknik og Miljø, der løbende har behandlet og godkendt planafdelingens og CF Møllers arbejde.
Argumenterne for at området blev udpeget i 2017 har ikke ændret sig – der har altid og skal også være fokus på drikkevand og natur – det er der naturligvis også taget hensyn til i denne lokalplan.
Planprocessen blev desværre først opstartet før sommerferien i 2019, da der var stor travlhed hos Planafdelingen. I de følgende næsten 5 år, har der pågået et arbejde med denne lokalplan. Der har endvidere været udvidet borgerinddragelse i denne lokalplan,med flere borgermøder, høringer, workshops med Fællesrådet samt afskillige møder. Desuden pågik længerevarende dialog og møder med en nedsat lokal følgegruppe som naboerne og modstanderne var en del af,

Naboerne/protestgruppen har formuleret 100 spørgsmål, som er behandlet og besvaret af planafdeling. Alt dette har medført flere ændringer i projektet, som blandt andet har betydet en ændring i byggeriets udtryk og materiale valg samt en reduktion antal boliger fra 60 til 42 boliger og hvor kommunes krav om 25% almen nyttige boliger er opfyldt,

Derfor er det ikke fair, når naboerne ikke mener, der har været retfærdig borgerinddragelse i denne lokalplan.

Jeg må minde om og understrege, at der i dag drives landbrug med mulighed for anvendelse af pesticider og kunstgødning. Der er ingen restriktioner på jorden i dag, selvom det er beliggende tæt på Mårslet Vandværk og Giber Å. Der er i dag allerede anslået over 200 omkring Mårslet Vandværk, så landbruget er i højere grad en større risiko end 42 rækkehuse.
Naboerne/protestgruppen postulerer, at lokalplanen vil skade naturen og biodiversiteten mm. men Danmarks Naturfredningsforeningen har udarbejdet et notat, som netop konkluderer at projektet, herunder en ændring af Å-beskyttelseslinjen vil påvirke biodiversiteten, og livet i Giber Å mm, positivt. Det skal nævnes at det var naboerne/ protestgruppen som bad DN gå ind i sagen. Jeg bad efterfølgende DN om høre ”begge parter” i sagen, så de havde alle oplysninger om projektet og visionerne for området.
Der argumenteres også for at det vil være synd at nedrive det gamle stuehus, men som det er nu, koster det faktisk kr. 50-60.000 om året at varme op, ligesom den oprindelige arkitektur at ødelagt af tidligere ombygninger og det er ikke ombygninger jeg har gennemført.

Jeg synes problemstillingerne er grundigt behandlet af fagfolk som har forstand på drikkevand, natur, regnvand, nedsivning biodiversitet, arkitektur mm og de har konkluderet positivt.

Jeg vil gerne invitere alle interesserede til en besigtigelse af området og af gården så fakta er på plads.

Det har været en lang proces, hvor der fra både rådgivere, CF Møller og kommunes side er gjort en massiv indsats for at tilgodese naboerne/protestgruppen, naturen og drikkevandet.’

Derfor håber jeg byrådet vil bakke op om og støtte det arbejdet det blev igangsat i 2017 – Eskegården er ikke en del af problemet omkring drikkevand, natur og biodiversitet – men en del af løsningen hvor der gives noget tilbage til byen og naturen.