Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Forslag til Lokalplan nr. 1220 - Boligområde ved Ny Moesgårdvej - Konvertering til byzone

Lokalplanen har til formål at overføre lokalplanområdet til byzone samt at området anvendes til boligformål.

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Teknik og Miljø har efter bemyndigelse fra Aarhus Byråd godkendt et forslag til Lokalplan nr. 1220 den 15. december 2023 til offentlig høring. Lokalplanen har til formål at overføre lokalplanområdet til byzone samt at området anvendes til boligformål.

Lokalplanen kan ses på Lokalplanportalen

Planen og klagevejledning kan også ses digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 12. januar 2024.

Miljøvurdering

Aarhus Kommune vurderer, at lokalplan 1220 ikke skal miljøvurderes, da planen ikke medfører rammer for projekter, som er på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, og da det på baggrund af en screening i henhold til miljøvurderingslovens § 10, jf. § 8, stk. 2 nr. 2, er vurderet, at planen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, plan@mtm.aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klip på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 9. februar 2024. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.

Vedr. ejendomsskat

Når der laves ændringer i gældende plangrundlag, fx nye lokalplaner eller kommuneplantillæg, kan det få betydning for ejendomsskatten for dem der ejer grunde indenfor afgrænsningen/i det pågældende planområde. Det er SKAT, og ikke Aarhus Kommune, der varetager ejendomsvurderingen og dermed fastsætter værdien, som bliver beskattet. Man kan læse mere om ejendomsskat her: Ejendomsvurdering og boligskatter (borger.dk)

 

Høringssvar (11)

Indsigelse-mod-Villagrund-på-det-grønne-område,-matr.nr.16Q,-Skaade-By,Skaade.

Jeg udtaler mig som privatperson 45 år beboende matr. nr. 16 l, Skaade By, Skaade ca. 150 meter fra omhandlede 735 m2 jordstykke Jordstykkets 735m2er ikke egnet til villagrund. …

Forslag til Lokalplan 1220

Se medsendte brev.

Høringssvar lokalplan 1220

Til rette vedkommende, Vil gerne have belyst, hvorfor man ønsker at ændre et så stort område fra landzone til byzone, når det egentlige behov for den ønskede bolig bebyggelse …

Forslag til Lokalplan nr. 1220 - Boligområde ved Ny Moesgårdvej - Konvertering til byzone

Se vedlagte pdf-filer

Høringssvar - Forslag til Lokalplan 1220

På vegne af Grundejerforeningen Københavnergården sendes hermed en række fokuspunkter, som vi ønsker medtaget i kommunens vurdering inden endelig afgørelse. Grundejerforeningen…

Lokalplan 1220

Vi savner et motiv for anmodning om bebyggelse op modgrønne områder. Vi mangler redegørelse for formålet. Vi købte parcel i "Københavnergaardsudstykningen" i 1984 og blev da betr…

Klage over forslået udstykning af landzoneareal

Vedr. høringssvar Lokalplan 1220 Aarhus 4.2.24 Til rette vedkommende, Vi er forundret over, at Aarhus Kommune vælger at se stort på, at der er tale om bebyggelse i landzon…

Lokalplan nr. 1220

Jeg er lidt forundret over forslaget til ændringen af lokalplanen af flere årsager; #1 - Matriklen befinder sig i området med risiko for nedfald af livsfarlige istapper - se bille…

Høringssvar Lokalplan 1220

Hermed høringssvar i tillæg til, at grøn udsigt fra både egen og naboparcel vil forsvinde med byggeri på matrikel 16q. I forbindelse med at DR i 2013 forsøgte at udstykke/bygge…

Nr. 1220 boligområde ved Ny Moesgårdvej

Vi er imod forslaget om at konverterer naturområdet ved Ny Moesgård vej til byzone. Det vil gå udover et smukt naturområde og for os personligt vores udsigt fra 1.sal.

Ændring af krav til bebyggelsen

Bebyggelsens omfang, placering og udsende bør følge kravene i lokalplan 177, idet matriklen 16q er beliggende umiddelbart op til matrikel 16ac

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Holme - Højbjerg - Skåde

Hørings-id

H800

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00