Gå til hovedindhold
BRT-busser på Ringvejen

BRT på Ringvejen

Høringssvar vedr. BRT busser indsendt af Hanne Rasmussen, Formand for afdelingsbestyrelsen AAB afd. 35 Trillegården.

1. Hvordan forholder kommunen sig til, at der er et behov for en støjmur langs Herredsvej? Afdelingsbestyrelsen i Trillegården har problematiseret dette, da man lavede en støjmur langs Januar- og Februavej. Hvis man inddrager noget af kørebanen til BRT vil der så blive plads til en støjmur?
Motivation: trafikken fra Herredsvej giver rystelser i blokkene og støjen er så høj, at det ikke lader sig gøre at tale sammen for åben terrassedør. Eller at sove for åbne vinduer.
2. Hvor mange stoppesteder vil man lave langs Herredsvej?
Motivation: på Trillegårdssiden er der 2 stoppesteder, men der mangler et ved Sandkåsvej under hensyntagen til blandt andet de mange ældre mennesker, som bor der. Der er også behov for at der laves bobler, så man kan stå i tørrevejr.
3. Der er behov for en overgang for fodgængere og cyklister fra Snogebæksvej, som blev lukket for udkørsel til venstre. Allerhelst vil vi også have åbnet op for udkørsel til venstre.
Motivation: Der cykles i begge retninger på cykelstien, som ikke er bred nok til dette. Bilister bosiddende på Snogebæksvej AAB afd. 35 benytter i højere grad parkering på Trillegårdsvej, som giver mulighed for at køre til venstre. Det er ikke bæredygtigt, at man tvinger bilister over på Paludan Müllersvej for at køre mod Syd eller for at aflevere/hente børn på Hasle Skole. Det giver også mere kørsel til butikkerne på Viborgvej – Lidl mv.
4. Vi må også igen gøre opmærksom på, at fodgængere i krydset Herredsvej/Hasle Ringvej kan ikke nå over fodgængerfeltet mens der er grønt. Man bliver nød til at gøre tiden for grønt længere.
Motivation: gående i god form kan ikke når over. Handicapkøretøjer kan ikke nå over. Børn kan ikke nå over. Og ingen bør stå i midten og vente på at der igen bliver grønt og dermed være i en udsat position for at blive påkørt. Det er i forvejen et farligt kryds.
5. Ind- og udkørsel fra Trillegårdsvej er også blevet belastet efter trafiktætheden til sygehuset er vokset. Derfor kunne man overveje lysregulering og udvidelse af indkørslen til Trillegårdsvej, så man hurtigere kan komme væk fra Herredsvej.
6. Og så bør man lave en underjordisk cykelsti langs Herredsvej, da mængden af cyklister ofte forhindre ud- og indkørsel til sidevejene langs Herredsvej på begge sider.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Hanne Rasmussen

Indsendt

21/01/2024 17:32

Sagsnummer

HS5266581

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H801

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

BRT på Ringvejen (aarhus.dk)