Gå til hovedindhold
BRT-busser på Ringvejen

Massive problemer med trafikafvikling på Herredsvej i myldretiden

Lige siden AUH blev udvidet markant har der været tiltagende trafikale problemer på den nordlige ende af Herredsvej. Vejen er slet ikke gearet til den mængde af biler, cyklister, lastbiler og ikke mindst busser, som dagligt kører her, fordi der ligger boligkvarterer på begge sider af vejen. Lyskrydset ved Hasle Ringvej og Herredsvej er ovenikøbet det farligste i Aarhus Kommune pga. antallet af uheld! Kommunen har forsøgt at løse de trafikale udfordringer på og omkring Herredsvej adskillige gange, dog uden nævneværdigt held. Der sker fortsat mange trafikuheld i vores lokalområde. Samtidigt vokser problemerne for de tusindvis af beboere, som har direkte ind- og udkørsel til Herredsvej fra dens sideveje. Beboerne må ofte sætte både eget og andre bilister og cyklisters liv på spil for at kunne forlade eller returnere til deres bopæl. Helt tilbage i 2018 har kommunens tekniske afdeling i en mail til mig tilkendegivet, at kommunen faktisk var opmærksom på problemerne med trafikafviklingen på Herredsvej (og bl.a. overvejede at etablere ind- og udkørsel via Nykersvej i stedet for Herredsvej for Trillegårdens beboere), men alligevel er der intet sket siden da. Og nu vil kommunen tilsyneladende tilføje to BRT-kørselsbaner på Herredsvej (altså én i hver kørselsretning). Før kommunen endnu engang laver store vejmæssige ændringer på Herredsvej, bør det sikres, at de lokale beboere problemfrit kan komme ind og ud af deres boligområder i bil på en tryg måde. Især i myldretiden. Samtidigt bør der blive taget hånd om støjgenerne for alle de beboere, som bor lige op og ned af Herredsvej.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

H. Svaerke

Indsendt

28/01/2024 21:12

Sagsnummer

HS4947747

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H801

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

BRT på Ringvejen (aarhus.dk)