Gå til hovedindhold

Høringssvar

Borgernes MSB...et samlet MSB

Borgernes MSB – et samlet MSB
Høringssvar
”Hva` syn`s du?”
Når min autistiske søn har lavet en tegning, som han gerne vil høre min mening om – helst ros selvfølgelig – så spørger han; ”Hva`syn`s du?”. Som regel synes jeg jo, det er nogle skønne stregtegninger og vidunderlige farver han har fået bakset sammen. Enkelte har vi rammet ind og hængt op, men størstedelen samler støv og er gemt væk i mapper og skuffer.
Frem til d. 12. april har Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse også stillet spørgsmålet; ”Hva`syn`s du?”, da han har sat en høringsrunde i gang, for en omfattende reorganisering og sammenlægning af Aarhus Kommunes Social- og Beskæftigelses forvaltninger.
Både min søn og Rådmanden har store ambitioner bag deres spørgsmål; min søn vil bare gerne kunne stå i spidsen for, at hygge sig og ellers tegne indimellem og Rådmanden står, bl.a. med reorganiseringsforslaget, i spidsen for en Magistrat, der, fremadrettet skal kunne være medvirkende til, at danne ramme for ”at få 3000 flere i job”.
Jeg synes der er gode streger og vidunderlige farver i Rådmandens høringsskitser, hvor der også er flere anstrøg til noget, der kunne blive rammet ind og hængt op. En styrket koordinering internt i MSB regi mellem borgernes forskellige kontaktflader, især, ved de såkaldt ”komplekse sager” og en langt mere organisk overgang fra barn til voksen er overordnede eksempler på dette. I bedste fald vil både borgere og deres nærmeste pårørende med såkaldt ”komplekse sager” både kunne få styrket deres retssikkerhed vha. (mere) sammenhængende indsatser og bl.a. derved også kunne få frigivet ressourcer fra at løbe koordinerende spidsrod mellem ”kommunedamerne m/k” til, i hverdags praksis, at kunne bruge energien på at forbedre deres samlede livssituation. Hvordan den nu end måtte forholde sig.
Rådmandens forslags skitse nævner, at der vurderes et fremadrettet behov for digitale justeringer/ændringer som del af en (mere) sammenhængende løsning for Borgernes MSB. Især for de såkaldt ”komplekse sagsforløb” vil jeg meget kraftigt anbefale, at de 2 lettere kuldsejlede forslag ”Årshjul” og ”Livsbane” fra ”Styrkelsen af Handicapområdet for Børn” tages op til genovervejelse som mulige råskitser til digitale koordinerings- og overbliks skabende værktøjer i den driftsnære hverdagspraksis mellem borgere og frontlinje medarbejdere. Som et gennemgående (digitalt) værktøj vil både ”Årshjulet” og ”Livsbanen” dels, kunne følge borgere med længerevarende behov for kompenserende støtte dels, kunne besvare noget af spørgsmålet omkring udvikling af ”samarbejdsform(er), der tager højde for, at det er systemet og ikke familien, som varetager de koordinerende opgaver”.
Ligesom størstedelen af min søns tegninger ryger i de støvsamlende bunkers blinde vinkel efter devisen ”ude af øje – ude af sind”, indtil de får hobet sig op og kræver akutte aftaler om afhentning af storskrald, så har Rådmandens skitserede forslag, desværre, også afsæt i et par stærkt bekymrende blinde vinkler for sammenhængende løsninger.

Jeg er klar over, at Rådmandens forslagsskitse omhandler en (mere) sammenhængende organisering til Borgernes MSB og ikke er ment som oplæg til drøftelse af de strukturelle og økonomiske prioriteringer i regi af MBU, men jeg synes det er meget, meget svært at gennemskue hvordan – og OM - synergien af Rådmandens skitserede forslag og det følgende, på sigt, vil kunne skabe lige vilkår med de størst mulige grader af livskvalitet og autonomi for de børn og unge (og deres nærmeste pårørende) der af forskellige årsager har behov for specialpædagogiske undervisningstilbud. Tidligere budgetbesparelser har f.eks. allerede forøget antallet af elever på specialklassernes ældste årgange og nedlagt/flyttet/opsplittet Center 10.
I Aarhus Kommunes nuværende ”Børn og Unge Politik” formuleres essensen af Retssikkerhedslovens § 6 (der jo tilsiger at kommunerne tidligt i et sagsforløb skal tilstræbe et sammenhængende helhedssyn ved behov for længerevarende hjælp) som en forpligtende værdisætning om, at Aarhus Kommune vil kunne levere ”rettidige, tidlige indsatser for alle børn og unge". De tvær fagligt forsvarlige kompetencer og muligheder for udførelse af disse, skal naturligvis også være tilstede for frontlinjemedarbejderne…i MSB såvel som MBU.
Jf. Aarhus Kommunes egne tal for den fremadrettede befolkningstilvækst anslås det, at der frem til 2029 vil være et skoleudbygningsbehov svarende til 4 folkeskoler, dvs. ca. 4300 børn og unge. Igen jf. Aarhus Kommunes egne tal, har der for skoleårene 2014/15 til 2018/19 været en stigning fra 1217 til 1404 elever med behov for specialpædagogiske undervisningstilbud. Dvs. det i perioden er en procentvis stigning fra 3,63 % til 4, 14 % blandt de samlede elevårgange, der har behov for et specialpædagogisk undervisningstilbud. (Disse tal er så eksklusive elevtal fra Stensagerskolen, der for skoleåret 2018/19 har 231 elever og Langagerskolen, der, jf. skolens hjemmeside, har ca. 150 elever på skolen). Hvis den procentvise andel af elever med behov for specialpædagogiske undervisningstilbud fastholdes på 4,14 % og fremskrives til de anslåede tal for 2029, svarer det til en samlet tilgang på 178 elever, men fastholdes den årlige stigningskurve på samme niveau, som den har været fra skoleårene 2014/15 til 2018/19, så vil der altså blive tale om, at yderligere 397 elever får behov for specialpædagogiske undervisningstilbud i 2029. Om det så vil være en (anslået) stigning på 178 eller 397 elever, der fremadrettet vil have behov for specialpædagogiske undervisningstilbud, udover de nuværende, hvor der jo for indeværende skoleår 2018/19 desuden er tale om, at der blev oprettet 13 nye specialklasser med en normering på 7-8 elever pr. klasse, så er jeg nødt til, endnu engang, på det kraftigste at opfordre til at Aarhus Kommune også øremærker en del af kommunens budget til bygningen af en ny specialskole med samme målgruppe som Langagerskolens.
Finansieringen af elevernes støttebehov er i dag decentralt udlagt til de respektive distriktsskolers egne budgetter, dvs. hvis der i et enkelt skoledistrikt pludselig viser sig f.eks. at være 25-30 elever med disse behov, så ryger der en tilsvarende del ud af skolens almindelige driftsbudget hvorved kvaliteten i det aktuelle skoletilbud uvægerligt vil blive presset på et eller flere parametre. For en tilstødende distriktsskole kan det så omvendt vise sig, at der udelukkende er 5-7 elever med samme behov for specialpædagogisk undervisning. Denne skoles driftsbudget og kvaliteten i skoletilbuddet vil derfor ikke blive presset på samme vis. Tillige med dette er finansieringen pr. elev på grundskoleniveau i Aarhus Kommune samlet set allerede lavere end landsgennemsnittet. Dette skaber altså både nogle strukturelt besluttede og økonomisk ulige vilkår for alle de børn og unge i hele Aarhus Kommune, som har brug for specialpædagogiske undervisningstilbud.
Jf. Landsforeningen Autismes årlige inklusionsundersøgelse er der i årene 2016-2019 tale om en stigende tendens fra 28 % til 35 % på landsplan over skolesøgende børn og unge med autisme handicap, der gennem kortere eller længere tid har været skolevægrende, samtidig er der tale om en meget dramatisk fordobling fra 7 % til 15 % blandt disse børn og unge, hvor skolevægringen har varet mere end 1 år. Jf. Aarhus Kommunes egne fraværsstatistikker ses der en tilsvarende tendens med meget dramatiske stigninger for en lille gruppe børn og unge. Erfaringsmæssigt har hverken skoletilbud, PPR eller HCB haft tilstrækkeligt tværfaglige kompetencer, faktiske muligheder eller ressourcer til at kunne afhjælpe/imødekomme skolevægring. Samtidig formår hverken skoletilbud eller PPR, at kunne koordinere eller dække den faglige læring gennem en langsigtet tilrettelæggelse af såkaldt ”syge undervisning” (eller tilsvarende faglærer støttet hjemmeundervisning) når der løbende kan opstå behov for kravs nedsættelse hos børn og unge med neurologiske udviklingsforstyrrelser og/eller massiv skolevægring. Hvad er fremtidsperspektivet for disse børn og unge (og deres nærmeste pårørende) i Borgernes MSB?
I Rådmandens forslagsskitse er det nævnt flere steder, at der ifm. den fremadrettede proces vil være et styrket fokus på det tværgående, interne, samarbejde på flere niveauer mellem MSB og MBU. Jeg vil meget, meget kraftigt henstille til, at det styrkede samarbejde mellem MSB og MBU også omfatter en konstruktiv anerkendelse og imødekommelse af det ovenfor skitserede på alle niveauer.
Jeg synes derudover, at det også er meget, meget svært at gennemskue i Rådmandens forslagsskitse om pilotprojektet ”Tættere på Familien” forventes afsluttet ved projektperiodens udløb eller om det søges udbredt og videreført til de nye, relevante, driftsområder?



Med venlig hilsen

Nauja May Fleischer
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nauja May Fleischer

Indsendt

17/03/2019 - 08:23

Sagsnummer

HS9247925

Informationer

Startdato
Svarfrist
Høringstype
Politik
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H82

Kontakt
Vil du vide mere?