Jeg er mor til en ung mand på 23 år med autisme. Indtil han blev 18 år har der været rigtig god og relevant hjælp og støtte til ham. Det har vi være meget glade og taknemmelige for.

Desværre har der - efter han er blevet 18 år - stort set ikke været noget positivt at sige om den hjælp, som han har fået af Aarhus Kommune. Tværtimod.

Som forældre har vi efterspurgt mange af de ting, der forhåbentlig komme til at ske i MSB, og vi hilser derfor "Borgernes MSB" velkommen.

Vi håber på, at koordinering mellem de forskellige indsatser nu vil ske helt automatisk og at man kun har 1 sagsbehandler, der tager ansvar for den samlede indsats.

Vi håber nu på, at det er slut med at unge mennesker med et handicap som f.eks. autisme skal være uden aktivitet i lange perioder. At der f.eks. ikke skal gå 5-6 måneder fra at der er bevilget et ressource forløb, til der kommer gang i konkrete aktiviteter.

Vi håber på, at der i den samlede indsats, altid vil blive anvendt de rigtige pædagogiske metoder og faglighed til at motivere og arbejde i den rigtige retning.

Vi håber på, at der i højere grad vil være mulighed for at genbruge de udredninger og visitationer, der tidligere er lavet.

Vi håber på, at der i beskæftigelsestilbud tænkes i muligheder i stedet for at tænke i begrænsninger. At man giver den unge handicappede troen på sig selv i stedet for helt at tage modet fra vedkommende ved at sætte den unge til opgaver, som ikke magtes og bagefter at lave lange rapporter, der beskriver alt det den unge ikke kan.

Vi håber på, at unge mennesker uden ressourcestærke forældre til at presse på, vil få den hjælp og støtte der skal til.

Vi håber på, at vi som forældre vil blive set som en ressource.

Jeg vil meget komme til et møde og beskrive de erfaringer, som vi har haft, hvis det på nogen måde kan være nyttigt i processen.

Med venlig hilsen Bodil Grønlund