BORGERNES MSB - Udkast til høringssvar fra Hjerneskadeforeningen.

GENERELLE BEMÆRKNINGER
Oplægget BORGERNES MSB starter med en problembeskrivelse og en formålserklæring:
Problembeskrivelsen: På trods af medarbejdernes gode intentioner oplever mange af disse borgere alt for ofte, at der ikke er sammenhæng i de indsatser, som tilbydes fra forskellige centre i MSB. Det er ikke en ny problemstilling. Men den er uløst.
Formålserklæringen: Vi kan og skal gøre det bedre. Borgerne skal møde et MSB, der i højere grad samarbejder om og med borgerne. Betragter borgerne som et fælles ansvar. Sikrer enkle forløb og effektive, sammenhængende indsatser, der tager afsæt i borgernes individuelle ønsker og behov – også i tilfælde, hvor forskellig lovgivning skaber dilemmaer og udfordringer.
Beskriver oplægget ændringer, der vil sikre enkle forløb og effektive, sammenhængende indsatser, der tager afsæt i borgernes individuelle ønsker og behov?
Det umiddelbare svar er: nej. Faktisk leder man i oplægget forgæves efter ord, som beskriver, hvordan strukturændringen medfører, at borgernes individuelle ønsker og behov bringes i spil.
Der ses i oplægget intet om kommunal indsats for at støtte familierne i deres håndtering af familiemedlemmets problemer og deres indsats for at dække ”hovedpersonen”: BORGERENs individuelle ønsker og behov”.
Det fremgår af oplæggene, at vigtigt er en ny samarbejdskultur, styrket ledelse og en ny organisering.
Det ses ikke forklaret, at en ny samarbejdskultur, styrket ledelse ikke kan gennemføres under den bestående organisering. Det er ikke beskrevet, hvor mange arbejdstimer for hvilke kategorier af medarbejdere der vil medgå til omorganiseringen. Man kan befrygte, at omorganiseringen vil dræne de ansattes energi så eftertrykkeligt, at det kan knibe at mobilisere energien til udvikling af en ny samarbejdskultur.
Vi kan foreslå, at man starter i frontlinien med at få medarbejderne til at interviewe klienterne grundigt med henblik på få beskrevet borgernes individuelle ønsker og behov, så det videre arbejde kan have det som udgangspunkt. Og at mellemledere og ledere fagligt understøtter sådan beskrivelse og tilrettelægning af indsatserne, herunder kortlægning af hvilke andre kommunale instanser (og eksterne instanser) det er relevant at inddrage i problemløsningerne.
Så kan omorganisering komme som en næste fase.
Det ses ikke, at forvaltningen har brugt f.eks. dialoggruppearbejdet eller revisionsrapporterne i tilknytning hertil til at identificere, hvad hvem (sagsbehandler/ledelse) kunne/burde have gjort på hvilke tidspunkter til afhjælpning af de mangler i sagsbehandlingen, som projektet her angiver at ville løse.

Der ses ingen omtale af løsning af grænsefladeproblemer mellem HCB/FC og MBU eller mellem VH og MSO – problemer som i praksis har stor betydning, når borgernes individuelle ønsker og behov skal tilgodeses – eller måske især: ikke bliver det.
Oplæggene nævner ikke fremgangsmåder ved omprioritering af økonomiske midler mellem beskæftigelsesrettede og sociale indsatser. Som det nu er, skal sådan omprioritering byrådsbehandles. Vil det også være tilfældet efter en eventuel omorganisering?
Retssikkerhed: det bør afklares, om sammenlægning af beskæftigelses- og behandlingssystemerne medfører, at oplysninger frit og uden borgerens viden og tilsagn kan udveksles mellem sagsbehandlerne. Man kan vel forestille sig, at brugere i handicapsystemet og i misbrugsbehandlingsystemet meget vil have sig frabedt, at oplysninger til deres handicap- eller misbrugssagsbehandler frit kan flyde til jobkonsulent eller ydelsesmedarbejder.
Om signaleffekten i omstruktureringen:
Oplægget BORGERNES MSB foreslår 6 forvaltningsenheder med skiltet, overskriften JOB i 5 af de 6 enheder. Dermed signaleres den gennemgående tankegang, at job – lønarbejde eller ulønnet praktik - er en universalløsning, en sikring af det gode liv. Og mindst lige så vigtigt: den tankegang at indsatsen fokuseres på individet – ingen inddragelse af familie/netværk ses antydet. Vi foreslår i to af overskrifterne: Handicap: Trivsel, Tryghed, Job. Og Udsatte Voksne, Socialpsykiatri: Trivsel, Tryghed, Job. Trivsel, Tryghed var jo overskrift i 1970'ernes socialreform. Med det udgangspunkt vil det også være mere logisk at inddrage familien som tryghed- og trivselsagent i enkle forløb og effektive, sammenhængende indsatser, der tager afsæt i borgernes individuelle ønsker og behov – også i tilfælde, hvor forskellig lovgivning skaber dilemmaer og udfordringer..
Der er ingen tvivl om, at deltagelse i arbejdsfællesskab kan være en væsentlig del af det gode liv – Der er ingen tvivl om, at viden om, at der står et job og venter på dig, med kolleger, rettigheder, samskabelse – kan være en væsentlig tryghedsfaktor.
Der er til gengæld heller ingen tvivl om, at pres fra kommunens side på borgeren for at tvinge sig selv til at yde selv den mindste smule arbejde, kan være stærkt belastende, og ofte fører til nederlagsoplevelser.
Om strukturproblemerne og deres håndtering
Oplægget BORGERNES MSB handler om omflytning af organisationens ”byggeklodser” og enkelte aspekter af ledelsesstruktur.
Et hovedproblem er nævnt i PWC rapporten s. 22: Der er på nuværende tidspunkt en opfattelse i organisationen af, at det primære fokus for mange ledere først og fremmest er at overholde eget budget. I praksis betyder dette blandt andet, at der kan opstå uenighed om, hvem der skal bære det ressourcemæssige ansvar for samarbejdet i komplekse sager, som ofte er ressourcetunge.
Dette hovedproblem ses ikke adresseret – ikke i PWC rapporten, ikke i oplægget BORGERNES MSB, ikke i sammenfatningen af medarbejderudsagn eller den lange række af udsagn.
Dette hovedproblem fremstod tydeligt i HCB's ”økonomiske genopretningsplan” fra januar 2015: fokus var at mindske HCB's udgifter – ingen diskussion om afledte virkninger for borgere eller for den hjælp, der så (måske) skulle ydes af Familiecentret eller børnenes skole.
Om detaljer i oplægget:
BORGERNE MSB foreslår afskaffe silo-væggen mellem FC og HCB, under overskriften Børn Familier og Fællesskaber. Hvis en sådan sammenlægning betyder, at man fjerner fokus fra overholdelsen af HCB's helt eget budget, kan sammenlægning være fornuftigt. Men – vil sammenlægningen betyde, at samme sagsbehandler skal tage sager om anbringelse af socialt mistrivende børn og deres familier, og sager om Tabt Arbejdsfortjeneste og MerUdgiftsdækning til familier med børn med Cerebral Parese? I så fald er sammenlægningen diskutabel.
Det ses ikke, at forslaget om nedlæggelse af Borgercenter Midtby følges op med overvejelser om, hvor personalet og dets specialkundskaber skal placeres. Det ses ikke, at forslaget bygger på en evaluering af centrets funktion – eller for den sags skyld: anden evaluering af projektet Voksenhandicap Gentænkt.
I oplægget ses ikke omtale af Den Sociale Boligtildeling – eller om ønskelig sammenhæng mellem social bolig tildeling og anden rådgivning.

Særligt om hjælpen til mennesker med hjerneskade
Det er diskutabelt, for ikke at sige problematisk, at henlægge alle indsatser for borgere med (sen-) hjerneskader til et Center for Job, Sundhed og (kontant)Ydelse, sammen med alle sygedagpenge- og kontanthjælpssager og rusmiddelbehandling. Det er ikke indlysende, at en sådan fælles overskrift er egnet til at sætte fokus på den senhjerneskadedes i nogle tilfælde ganske komplicerede behov og hendes families belastninger som følge af skaden. Det er ikke indlysende, at en sådan placering vil fremme realiseringen af den samordnede multiple indsats som er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, herunder varetagelsen af koordineringen med de indsatser, som skal ydes fra MSO. Det er nærliggende, at hovedvægten vil komme til at ligge på Job. Men – for mange mennesker med . senhjerneskade vil det være mere relevant med overskriften Rehabilitering, Tryghed og Trivsel.
Det ses ikke om hjerneskadeindsatsen vil blive yderligere afspecialiseret under Job, Sundhed og Ydelse. Faktisk ses ikke noget om struktureringen eller dimensioneringen af indsatsen.
Et tæt samarbejde med Sociallægeinstitutionen kan være et godt skridt, især hvis institutionen er tilstrækkelig personalebesat med neurologisk /neuropædagogisk specialkundskab.
Hjerneskadeforeningen har ingen viden om antal og fordeling på lettere og sværere hjerneskader i Århus Kommune. Der kan argumenteres for, at hjælp til mennesker med sværere skader vil være bedst placeret sammen med andre voksne handicappede, mens rehabiliteringsindsatsen for mennesker med lettere skader og god arbejdsprognose hensigtsmæssigt kan håndteres som oplægget foreslår.
Det er stærkt påkrævet, at der i overvejelserne inddrages samspil (eller manglende samspil) med den rehabiliteringsindsats, som i dag organiseres under MSO.

Baggrundsmaterialer:
Oplægget BORGERNE MSB – et samlet MSB. På Århus Kommunes hjemmeside, høringsportalen.
Forslag om etablering af Borgernes MSB – et samlet MSB
PWC: Organisationsanalyse i MSB Aarhus Kommune - Afrapportering 13. december 2018
Sammenfatning af medarbejderbidrag til organisations- og udviklingsprojektet
Liste over medarbejderbidrag