Citat fra Forslag til Støjhandlingsplan 2024 (Høringsportalen): ”Støjkortlægningen viser, at ca. 63.500 boliger er belastet af et støjniveau, der overstiger 58 dB” – d.v.s. at hvis der er bare to beboere pr. bolig, så er der ca. 127.000 støjplagede aarhusianere. Hvor længe kan byrådet fortsat leve med det?

Fire parti-mindretalsudtalelser til ”Forslag til Støjhandlingsplan 2024” udtrykker ønske om, at vejstøjen skal ned og ambitionsniveauet op, samt at der med udgangspunkt i sundhed afsættes støjpuljemidler til støjafskærmning og støjisolering.af stærkt støjbelastede boliger langs det eksisterende kommunale vejnet. Det kunne måske antyde, at der efterhånden er voksende forståelse i dele af byrådet for, at der må handles mere effektivt i de støjplagede områder i Aarhus?

I en afstand på 200-300 øst for Randersvej er det påfaldende, at trafikstøjen fra denne indfaldsvej er steget markant gennem de sidste ca. 20 år – med stigende intensitet de sidste 10 år. Hvis man hjemmefra går gennem Reginehøj-komplekset østfra ud til butikkerne ved vejkrydset ved Stockholmsgade, vokser støjniveauet meget kraftigt – især i myldretiderne – jo nærmere man kommer vejkrydset. Det fortæller bl.a. nogle beboere i den nærmest beliggende boligblok, at de også har bemærket – især efter opførelsen af Nordbjerg helt tæt på Randersvej over for Rema 1000. Ikke så mærkeligt, da det jo er kendt viden, at hårde husfacader reflekterer støj. Mon bystyret er bevidst om, at Randersvej mellem Ringgaden og Ringvejen p.gr.a. fleretagesboliger efterhånden er en ren ”støjkanal”?

Bebyggelse i flere etage som støjskærm – hvad enten det er til beboelse eller erhverv – synes at være kommunens foretrukne metode som værn mod trafikstøj – som om det skulle være en god problemløsning! Hvor vitaminfattigt! Det drejer sig ikke alene om, at Randersvej som indfaldsvej bliver pænere rent æstetisk ved opførelse af etageejendomme – det drejer også i høj grad om folkesundhed, hvilket kræver helt andre boller på suppen!

Der er ganske mange videnskabelige undersøgelser – både danske og udenlandske – der gennem flere år har påvist den sundhedsskadelige effekt på støjplagede beboere i boliger langs trafikstøj-producerende veje. Det er konstateret ved støjmålinger på bl.a. Randersvej, at støjniveauet i længere tid har overskredet de anbefalede danske og internationale sundhedsmæssige værdier. Og ikke desto mindre har bystyret ønsket at opføre nye boliger klods op ad Randersvej o.a. indfaldsveje.

Man må spørge sig selv, om kommunen – borgmester, byrådsmedlemmer, magistrat og rådmand for Teknik & Miljø + de i T&M ansatte – kan være uvidende om de problemer, som nye erhvervs- og boligbyggerier i flere etager klods op ad Randersvej potentielt kan medføre af sundhedsskader for dem, der kommer til at arbejde / bo dér. Ja, for den sags skyld alle nye erhvervs- og boligbyggerier klods op af alle byens stærkt trafikerede indfaldsveje.

Man kan vel til nød forstå, at flere travle folkevalgte politikere ikke er særligt vidende om de sygdomsrisici, deres beslutninger i flg. nyere videnskabelig forskning kan medføre for kommunens borgere. Men de, der arbejder med byplanlægning og -udvikling i T&M, burde under alle omstændigheder vide det – og de burde sørge for, at alle de folkevalgte byrådsmedlemmer har fået det at vide. Har Teknik og Miljø været i stand til tydeligt at formidle denne viden til alle byrådsmedlemmerne – så de alle har forstået alvoren?

Og hvis byrådspolitikerne har fået informationerne forelagt af deres embedsværk – hvordan kan de da fremadrettet fremture med bevidst at påføre byens borgere potentielle sundhedsskader, der kan vise sig at være livsvarige, ja – måske fatale?

Det kan da lyde udmærket, at man nu påtænker at sænke grænseværdierne for støj ved nybyggerier og nye veje. Men hvad med de eksisterende / ældre boliger? Det lyder jo altid godt at fremføre tanker om støjafskærmning og facade-støjisolering (som boligejerne sikkert selv skal betale) – dertil er kun at sige, at problemerne har eksisteret længe, og meget lidt er der blevet gjort ved dem. Man kunne få den kætterske tanke, at den politiske handlekraft i denne sammenhæng bl.a. bremses af planerne om fortætning langs bl.a. indfaldsvejene til Aarhus – de såkaldte ”vækstakser”?

At der siden 2018 (”Støjhandlingsplan 2018”) er kommet voksende trafikstøjtryk, kan ikke undre aarhusianere i områder med beboelse op ad byens indfaldsveje og andre større trafikårer, for hvem det står klart, at trafikmængden er vokset påfaldende i omfang i de seneste år.


Er der overhovedet nogle tiltag, der på lovlig vis kan hjælpe på vejstøjproblemerne for de eksisterende / ældre boliger i Aarhus?

Langs især indfaldsvejene, men også det øvrige allerede eksisterende kommunale vejnet, kunne man mellem vej og eksisterende bebyggelser utvivlsomt nå langt med ”støjabsorbanter” – hvor der er plads. Men det er jo ikke en for kommunen gratis fornøjelse – hvilket man kunne frygte vejer tungere end hensynet til beboernes fysiske sundhed.

Og hvor der ikke er plads, kunne man så måske også nå langt med støjabsorberende ”klimaskærme” på alle bebyggelsernes facader – hvad der heller ikke er helt billigt. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Det ville nok gøre sådanne støjbeskyttede bebyggelser attraktive. Og hvem ved – måske kunne byrådet ligefrem overveje at yde et økonomisk bidrag til gavn for aarhusianernes sundhed til de ejendomme, hvor man vil benytte denne form for støjreduktion? Og måske i tilgift skabe et incitament til et ønske om at flytte til ”Smilets by”?

Man skal nok flere år tilbage for at finde årsagerne til nutidens påtrængende trafikstøjproblemer. For menigmand kunne noget tyde på, at byplanlægningen på nogle væsentlige punkter har været fejlbehæftet – måske noget med mangel på forståelse af konsekvenserne af bystyrets væksttanker gennem årene og / eller noget med fejlprioritering?


Et apropos

Støjforurening er et forhold, som umiddelbart registreres af høresansen.

Men forringet luftkvalitet er en anden sag. Noget kan registreres med lugtesansen, andet kan ikke. Forurening i form af f.eks. partikelforurening / svævestøv kan vel ikke lugtes – man hører ikke folk sige: ”Jeg kan lugte en partikel / svævestøv”.

Jeg er udmærket klar over, at det i denne aktuelle høring drejer sig om alene at indsende et høringssvar til kommunens ”Forslag til Støjhandlingsplan 2024”.

Men mon ikke mange finder det mærkeligt, at man kun ser på støjgenerne – for hvad med den luftforurening, som beboerne langs Randersvej og byens øvrige større veje udsættes for?

For mig er trafikstøj og luftforurening to sider af samme alvorlige problematik, da størsteparten af både støj og støv kommer fra samme kilde, nemlig trafikken.

Monitorere Aarhus Kommune jævnligt luftforureningen på byens vejnet, spørger jeg i min uvidenhed? Og drager man en konsekvens af resultaterne?

Kan man som borger i Aarhus forvente, at byrådet i Aarhus Kommune vil barsle med et forslag til
”Luftkvalitetshandlingsplan” inden for en overskuelig fremtid?

Jeg kan anbefale bystyret, Teknik & Miljø og borgerne i Aarhus at læse Videncentret Bolius’ artikel ”Tjek luftforureningen på din vej” (https://www.bolius.dk/tjek-luftforureningen-paa-din-vej-97338), ajourført 24.10 2023. Så vil man få en ide om, på hvor mange måder forureningen med partikler skader vores sundhed rundt om i byen – ligesom vejstøj gør.

Det vidste man noget om allerede i 2009 – se Danmarks Miljøundersøgelser (Aarhus Universitet): ”Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem” (https://www2.dmu.dk/pub/mb14.pdf).