Forslag til Støjhandlingsplan 2024
Plagsom vejstøj fra Giber Ringvej ved Mårslet
Det er som at slå i en dyne. Kommunen smiler op til begge ører over at have gennemført etableringen af den nye Giber Ringvej. Men på hvilken bekostning?
Inden vejen blev opført, havde beboerne langs vejen mulighed for at indgive klager og bekymringer og endda også mulighed for at påvirke selve linjeføringen. Men, borgernes klager blev ikke hørt. Måske taler vi simpelt hen ikke samme sprog som kommunen, for vi blev ikke forstået. Og Giber Ringvej fik nøjagtigt den samme linjeføring (a) som kommunen hele tiden havde ønsket og regnet med.
Vores store forventning var så, at man ved en sprit ny moderne vej selvfølgelig tog hensyn til den støjplage man udsatte borgerne for. Der gik rygter om støjdæmpende asfalt, støjvolde og støjhegn, og det var alt sammen så skønt som i et eventyr.
Desværre huggede kommunen en hæl og klippede en tå, så der absolut ingen form for støjværn kom på den strækning, hvor Giber Ringvej kører forbi Mårslet sydvest. Det er ganske vist.
Nu sidder vi (flere hundrede husstande) og lytter til bilernes konstante susen og de mange lastbilers hylende og syngende kæmpedæk, der accelererer mellem rundkørslerne. Ja, vi har glæde af lyden både ude og inde i vores hus.
Lad mig komme med et eksempel.
Mandag morgen, allerede kl 5.30 hvor vi står op, starter de første lastbiler deres plagsomme ryste-rungende sang hen ad asfalten. På badeværelset mod nord burde vi nok ikke kunne høre dem, men støjen er ikke til at tage fejl af. Fuglenes morgensang bliver udkonkurreret af bilstøj.
Kl 6.30 lukker vi hunden ud i haven. Der har været lidt frost om natten og tagene har fået et hvidt lag af rim. Ti minutter senere lukker vi hunden ind. Den stinker af udstødningsgas i pelsen. Frostluften får stanken fra bilerne til at hænge ved.
Hele formiddagen drøner, suser og hyler bilerne forbi. Kl 12.30 er det blevet regnvejr, og der er vådt alle vegne. Nu er bilernes hvislen virkeligt taget til. Dækkene, der kører på våd asfalt, laver en meget forstyrrende lyd, som synes uendelig. Der kører jo langt flere biler på vejen end forventet.
Kl 16.00 er solen tilbage, og familien vil gerne nyde haven. Der er lange kæder af biler i begge retninger på vejen Hjemkørselstrafikken er i gang, og vi kan høre hver eneste bil og lastbil som en lang strøm af støj, susen, rungen og hylen.
Kl 20.00 har vi vinduerne på klem, for solen har varmet huset godt op. Vi sætter os i stuen for at se tv. Udenfor fortsætter støjen fra vejen, og vi må ærgerligt konstatere, at hvor vi før så tv på lydstyrke 8, er vi nu nødt til at skrue op på lydstyrke 10.
Kl 23.00 går vi i seng. Soveværelset vender mod nord, men lyden af bilerne er ikke forsvundet. Ude i køkkenet kan man se flimmeret fra bilernes lyskegler, der rammer både et børneværelse og de nordvendte køkkenvinduer, når de svinger rundt i rundkørslen.
Kl 00.30 vågner vi ved en enerverende hylen. Er der nogen, der græder? Hvad sker der? Jo, det er bare nogle ungersvende der kører ræs og drifter rundt i rundt i rundkørslerne ud for Mårslet sydvest i et støjinferno.
Eksemplet er fra en helt almindelig dag.
Vi har i Mårslet sydvest fået en Giber Ringvej, der ikke er gravet ned i terrænet. Tværtimod er den hævet adskillige meter op. Der er intet støjværn eller vold, selv om vi tiggede og bad om det, dengang jodbunkerne stadig lå tilgængelige på ringvejs-strækningen. Vejen er åben som en ladeport, og blæsten fører bilernes støj og møj fra vest ind over det før så idylliske og rolige boligområde, hvor hundredevis af husstande nu må døje med en støjplage, som de intet kan stille op imod.
For der blev hugget hæle og klippet tæer. Der blev spinket og sparet, så vejen kunne blive en realitet. Men på hvis bekostning? Nu sidder vi som gidsler i vores boliger langs Giber Ringvej og slår i en dyne uden at blive hørt.
Mon historien kan skrives om, så alle beboerne langs veje også vil kunne sidde tilbage med et smil op til begge ører?
Næppe. Det er vist en nyttesløs kamp, der er tabt på forhånd. Vores støjplage vil aldrig blive taget alvorligt, og vi får aldrig opsat et støjværn langs beboelserne ved Mårslet sydvest. Det er der ikke penge til. Det er sikkert og vist.
Download høringssvar som pdf