Høringssvar vedr. Fremtidens Folkehuse.
Tak for invitation til høringssvar.
Vi er tilfredse med de planer, som ligger for Folkehus Harlev. Det er et Folkehus, som har en meget central plads i Harlev-Framlevs liv. Og der er mange aktive mennesker omkring huset. Vi synes, der peges på mange, gode udviklingsmuligheder. Dog synes vi, at den fælles indgang til plejehjem / Folkehus fungerer godt, som den er i dag. Disse penge kan gøre bedre gavn andet sted i Folkehus Harlev. Bl.a. mangler der en fælles dagligstue til plejeboligerne i den midterste fløj. En opfordring til at tænke plejeboligerne ind i Folkehusets liv.
Generelt vedr. kommunens folkehuse mener vi, at alle folkehuse, som man har i dag, skal fortsætte. Der er lukket et folkehus og dermed er budgetforliget opfyldt.
Lad alle folkehuse fortsætte og lad dem udvikle sig forskelligt. Hjælp de huse, der i dag kan have brug for hjælp. Understøt dem med det, de mangler.
Vagn Juhl-Larsen
Formand for Socialdemokratiet i Harlev- Framlev