DGI Østjylland har med stor interesse læst forslaget til Planstrategi 2019.

Som idrætsorganisation, der repræsenter 296 aarhusianske idrætsforeninger med i alt 104.458 medlemmer, har vi naturligvis en særlig interesse i at sikre mulighederne for alle til at være fysisk aktive og for foreningsidrættens muligheder. Eller hvis det skal oversættes til FN’s verdensmål, så er vi ekstra optaget af mål nr. 3 Sundhed og Trivsel. Men også i forhold til mål nr. 4 Livslang læring og mål nr. 10 Reducering af ulighed mellem mennesker, spiller aktive og engagerende fritidsaktiviteter, fællesskaber og foreninger en stor rolle.

Idræt, motion og sundhed betyder mere og mere for danskerne. Ikke kun børn, men i høj grad også voksne og ældre er blevet meget bevidste om, at motion og fællesskaber en vigtig faktor hvis man skal holde sig sund og rask livet igennem. Dette skal helst foregå i nærområdet, hvor man bor, og hvor det er nemt. For børn er det især de traditionelle foreningsidrætter som fodbold, håndbold, svømning, badminton og gymnastik, der er de store aktiviteter, mens voksne også dyrker de mere fleksible aktiviteter som løb, cykling, fitness og lignende. For alle gælder, at fællesskabet omkring aktiviteten er af stor betydning.

En helhedsplan for udvikling Aarhus med vægt på liveability, rum til udfoldelse, fællesskab, trivsel og det gode liv, mener vi vil møde store udfordringer, hvis den ikke også inkluderer plads og rammer for et engagerende og aktivt fritids- og foreningsliv. Vi har derfor følgende forslag til yderligere at sikre idræts- og motionsmuligheder samt fremme liv og fællesskab i Aarhus:

1. Idrætsfaciliteter i alle typer af udviklingsområder
I lighed med der planlægges med børnepasning, skole, dagligvarebutikker o.l. funktioner, skal idrætsfaciliteter og foreningsliv altid tænkes ind i planlægningen af nye boligområder. Det gælder både i helt nye bydele som fx Nye, i områder, der fortættes, samt i områder, hvor der sker en stor befolkningstilvækst.

2. Variation i idrætsfaciliteter
Grønne områder, offentlige veje og pladser samt vandet er vigtige idrætsarenaer for mange mennesker og deres mulighed for at være idrætsaktive. Men det ændrer ikke på det faktum, at stort set alt børne- og ungeidræt samt en hel del voksenidræt har brug for klassiske idrætsfaciliteter. Svømmehaller, springsale, fodboldbaner og idrætshaller er stadig en grundpille i aarhusianernes idrætsliv, og det kan gode tiltag som udendørs fitnessredskaber og gadeidrætsfaciliteter ikke erstatte. Ligeledes kan kunstgræsbaner til fodbold kun bruges til fodbold. Derfor er det vigtig med variation i investeringerne i idrætsfaciliteter ud fra en analyse af/model for de mest presserende behov.

3. Grønt og blåt er det nye sort
Aarhus har stort fokus på de grønne og blå områder, hvilket vi vil opfordre til bliver yderligere opprioriteret. Det gælder alt fra den helt overordnede grønne og blå infrastruktur til de mere specialiserede løsninger til fx MTB, træklatring, adgang til vandet.

4. Kreative byrumsløsninger
Da pladsen i Aarhus er begrænset, bør man også tænke i, at udnytte tagflader, terrasser, p-kældre o.l til idrætsfaciliteter. Multibaner kan fx placeres på et fladt tag. Karré-gårdområderne kan indeholde multibaner, krolfbaner o.l

5. Borger- og brugerinddragelse
Generelt er inddragelse af borgere og brugere væsentligt for at få en ”liveable” kommune. Det gælder if. til de store planlægningsopgaver om nye byområder og byfortætning mv. Men det gælder også i forbindelse med den konkrete af idræt-, motions- og aktivitetsområder er det afgørende vigtigt at inddrage brugerne ved valg af materialer og indretning. Der er desværre alt for mange eksempler på, at tilsyneladende små forkerte valg af materialer og indretning gør faciliteterne ubrugelige.

DGI Østjylland står som altid til rådighed for uddybning af ovenstående samt konkret samarbejde til glæde for idræt, motion, fællesskab, sundhed og trivsel i Aarhus.

På vegne af DGI Østjylland

Lars Mandrup Flemming Poulsen
Næstformand Direktør