Gå til hovedindhold

Høringssvar

’Sammen om et kærligt Aarhus’ – Aarhus Kommune sex-punktsplan for unge

Begejstring og nytænkning

I LGBT+ Danmark har vi med stor begejstring læst "Sammen om et mere kærligt Aarhus". Vi håber at planen og dens anbefalinger kan komme til at tjene som inspiration til andre kommuner, der gerne vil arbejde proaktivt med unges seksuelle sundhed og trivsel.

LGBT+ Danmark bakker op om tiltagene til at udbrede og forankre metoden ung-til-ung undervisning samt oplæggene til samarbejde med foreninger og organisationer.. For vores målgruppe er det meget vigtigt, at formidling om og indføring i køn, seksualitet, samtykke, grænser og normer bliver væsentligt styrket - LGBT+ børn og unge mistrives i alarmerende grad. I vores arbejde møder vi mange lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der ikke har fået faglig kompetence til eller viden om LGBT+ relevante emner. Vi bakker derfor også op om oplægget om at gøre seksualundervisning til et obligatorisk fag. Vi vil i den forbindelse gerne bemærke, at LGBT+ Danmark ikke mener at seksualundervisning alene kan stå alene og være det eneste svar på at få en bedre formidling om emner som køn og seksualitet, der bryder med normerne, ind i elevernes hverdag. Der er brug for at alle fagprofessionelle i skolen har et minimum af fagligt baseret LGBT+ viden og kompetence, som også sikrer at de kan skabe trygge læringsrum og fællesskaber og håndtere samt implementere effektive værn mod den diskrimination, mobning og andetgørelse, der desværre er hverdag for mange LGBT+ børn og unge i folkeskolen i dag (se VIVE, 2023).

I forhold til partnerskaber, vil vi gerne gøre Aarhus Kommune opmærksom på LGBT+ Danmarks landsdækkende ung-til-yngre tilbud, Tryg i Skolen, som kan benyttes gratis af alle Aarhus Kommunes skoler allerede. Projektet er støttet af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og vi håber dermed at være en konstruktiv medspiller i at realisere den flotte, nytænkende og ambitiøse Sexpunktsplan for unge.

De bedste hilsner,
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, på vegne af LGBT+ Danmark
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

LGBT+ Danmark, v./Susanne Branner Jespersen

Indsendt

02/05/2024 10:45

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

LGBT+ Danmark

Sagsnummer

HS8701566

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Sundhed og trivsel
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H864

Kontakt

Pernille Remme Dalsgaard

perd@aarhus.dk