Forslag til Lokalplan nr. 1221 - Tillæg 2 til lokalplan 411 – Erhvervsområde ved Kattrup med tillæg 1
Høringssvar vedr lokalplan 1221
Det giver ingen mening at trække tung trafik og store virksomheder ind i lokalområdet. Jeg har en søn der hver dag cykler til bussen (200) igennem Kattrup, han vil komme i direkte konflikt med parkerede lastbiler/løstrailere og generel trafik til og fra de to matrikler. Jeg kan ikke sende ham via cykelstien, da linje 200 har lukket stoppesteder ved Giber Ringvej, så det ville ingen mening give.
Lige nu nyder mange fra Kolt /Hasselager den fredelige natur og den gode vandretur man kan tage enten igennem den grønne park eller igennem Enslev by. Vores by vokser og vokser og der er nødt til at være grønne åndehuller for børn og voksne for at få en sund by med engagerede borgere og støtte om lokale aktivitet. For at bevare området bør der max bygges i 10 meters højde og med materialer som er i et med naturen (se eventyrsport som positivt eksempel og Boxit som en øjenbæ). For beskyttelse af vores drikkevand bør der kun være virksomhedsklasse 1-3.
Hold industrivirksomheder af disse størrelser i direkte sammenhæng med motorvejen - infrastrukturen, belægning og vejstørrelse står slet ikke mål til behovet ved så store virksomheder. Det vil koste kommunen kassen at få veje opdateret med belægning, bredde, cykelstier osv - umiddelbart meget lettere at bruge grundene til virksomheder, som passer til proportionerne i området eller endnu bedre… Århus kommune skylder vist også noget plantning af fredskov? Det ville være oplagt at bruge området til det og udvide det grønne område for hele Kolt/Hasselager… Både for biodiversiteten, grundvandet og sammenhold i lokalsamfundet.
Download høringssvar som pdf